Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Tag en selfie, kom i avisen og vind

Selfieboksen er udstyret med skæg og briller, så billedet kan blilve ekstra sjovt. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Hedensted Avis stiller en selfie-box op på torvet i forbindelse med Open byNight. Der er et gavekort på højkant til de bedste billeder.
Annonce

Hedensted: Har du altid drømt om at få dit billede i avisen? Så er chancen der nu. I forbindelse med Open by Night i Hedensted stiller Hedensted Avis fredag en selfie-box op uden for kontoret. Her er alle velkomne til at trykke på knappen og lade sig forevige. Enten som de er, eller med de rekvisitter, briller, masker m.m. der følger med boksen. Efterfølgende vil de sjoveste, sødeste og bedste billeder blive trykt i avisen, mens alle de andre vil kunne ses på avisens hjemmeside efter weekenden. Men ikke nok med det. Tager man en selfie, deltager man samtidig i en konkurrence, hvor man kan vinde et gavekort på 500 kroner til en af de mange forretninger i Hedensted, der er medlem af Hedensted Handelsforening. Så tag kæresten, farmor eller datteren under armen og find din bedste grimasse eller indre model frem.

Det kan du opleve på Haralds Plads

  • Sølvbjerg Shoes byder på fadøl og får besøg af FlarupEvent, og der vil blive budt på fodboldpool, popcorn og slushice.
  • Ved Hedensted Avis står en selfieboks.
Annonce

Kendt fra Løvens Hule

Selfie-boksen, vi stiller op, kommer fra firmaet My Selfie i Vejle, som i foråret deltog i DR-programmet Løvens Hule. Her lykkedes det de to vejlensiske iværksættere Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen at få samtlige fem "løver" til at skyde penge ind i deres virksomhed. De købte sig ind i My Selfie med tilsammen én million kroner. Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen stiftede My Selfie i 2016, og i dag tæller virksomheden tre fuldtids- og to deltidsansatte. Planen er, at virksomheden nu vil ud i Europa med deres selfie-box.

- I dag har vi en markedsdominerende position i Danmark, og derudover er vi via partnere til stede i Tyskland, Norge, Spanien og England, men vores mål er at opnå samme position, som vi har på det danske marked, på det europæiske marked, fortalte Thomas Peder Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen til Vejle Amts Folkeblad i forbindelse med deres deltagelse i Løvens Hule.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce