Annonce
Læserbrev

Turisme. Turistby uden turistbureau?

Annonce

Læserbrev: Turistby uden turistbureau. Mon ikke overskriften klinger lidt hult i Juelsminde og omegn. Jeg har fulgt folkebladets referater omkring fremtidens turisme i Juelsminde, og er totalt målløs over, at et flertal i kommunalbestyrelsen kan beslutte at nedlægge turistbureauet.

Den netop overståede turistsæson har været ganske udmærket med flot belægning på campingpladserne og det samme i sommerhusene, ligesom andre lokale turistaktører og forretningslivet giver udtryk for det samme. Der er altså ikke tale om krise på området.

For ca. et år siden vedtog man ikke at genopslå stillingen som turistchef. Kommunen har derimod indgået i en turistalliance kaldet "Kystlandet", i samarbejde med Odder og Horsens kommuner. Jeg forstår at man har afsat ca. 1,1. millioner kroner til dette samarbejde. Den sidste turist medarbejder vil overgå til Kystlandets stab. Det vil sige at "tavlen er vasket ren". Der er ingen lokale til at servicere turismen.

I begrundelsen for at ændre kurs pointeres det, at der er konstateret vigende besøgstal på bureauet.

Her er det værd at bemærke, at man med en optimal placering i Skippergården, med lækre tidssvarende lokaler, besluttede at flytte turistbureauet til et hjørne af Juelsminde Strand campings information. Er det ikke at bede om stagnation?

Et er placering - men jeg mener samtidig at man har forsømt at udvikle turistbureauet. I en branche hvor der er kolossalt fokus på nyudvikling, og hvor der tilbydes spændende pakkeløsninger, ja da handler det ikke kun om at udlevere brochurer og at

informere gæsterne om hvor man kan fiske.

Et tæt samarbejde med alle turistaktører, med det klare mål at sætte Juelsminde på landkortet, i et nyt setup, det må klart være målsætningen.

Turismen skal efter min mening have topprioritet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce