Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugeavisernes historie

Hedensted Avis og Tørring Folkeblad trykkes i dag det samme sted. Men deres fortid er forskellige. Foto: Morten Pape
Kommunens to ugeaviser, Hedensted Avis og Tørring Folkeblad, har hver sit ophav, men kom siden hen under samme tag. De to ugeaviser dykker ned i deres egen fortid.
Annonce

Hedensted/Tørring: Ugeaviserne Hedensted Avis og Tørring Folkeblad fyldte henholdsvis 85 og 108 år i 2019 og har i ni år været ejet af Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad.

2. oktober 1911 udsendtes Tørring Folkeblad for første gang under navnet Tørring Avis, og manden bag avisen var ejendomsmægler Peter Jensen. Otte år senere overtog C. Caspersen avisen og udgav den under sit nuværende navn, Tørring Folkeblad.

I 1960 opkøbte ægteparret Rigmor og Hans Axelsen, som i forvejen drev Hedensted Avis, Tørring Folkeblad. Tørring Folkeblad overlevede både verdenskrige og olie- og finanskriser og kunne i 2011 fejre 100-års jubilæum.

Annonce

Avisdronningen

Hedensted Avis blev sat i verden i 1934 af E. Lilienhoff Jørgensen og hendes far, men kun få måneder senere overtog ægteparret og tilflytterne Rigmor og Hans Axelsen avisen.

Rigmor Axelsen blev med sit ugeblads-imperium døbt 'avisdronningen' og fortsatte trods sin mands død i 1994 som selvstændig bladudgiver frem til 2004, da Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad overtog 49 procent af ugeavisens aktier.

Rigmor Axelsen havde frem til sin død i 2011 en lille aktieandel tilbage, hvorefter Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad overtog Hedensted Avis.

Hedensted Avis flyttede i 2013 fra Bytorvet 14 til Haralds Plads, hvor ugeavisen ligger den dag i dag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce