Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 2

Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Merring: Normalt lyder det dramatisk, når to lastbiler med påhængsvogne er involverede i et uheld på motorvejen.

Alligevel foregik det mandag 11. januar kl. 16.14 ifølge politiet ganske udramatisk og med ringe materiel skade til følge, da en 46-årig mand fra Gram kørte sin lastbil op i en anden lastbil med en 35-årig mand fra Polen bag rattet.

Uheldet fandt nemlig sted på Merring Rasteplads, hvorpå sidstnævnte sågar holdt parkeret.

Løsning: Udbyttet blev 99 kvartpaller uden indhold, da ukendte gerningsmænd natten til tirsdag 12. januar kl. 2.35 brød ind i Netto i Løsning.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom indbrudstyvene ind ved at bryde et skur op, som gav adgang til selve butikken.

Fra videoovervågning fremgår det, at mændene efterfølgende kørte pallerne væk i en kassevogn.

Der er dog endnu ikke udleveret noget nærmere signalement.

Løsning: En 59-årig mand fra Løsning blev torsdag 14. januar kl. 21 sigtet for spirituskørsel, da han blev standset på Hovedvejen ved Løsning med en promille over det tilladte.

Det fortæller Sydøstjyllands Politi.

As Vig: Både politi og brandvæsen rykkede ud, da der lørdag 16. januar kl. 19.19 var melding om brand i Hedegrillen på Gludvej i As Vig.

Ved ankomst viste det sig, at der blot var tale om røg fra en emhætte, fortæller Sydøstjyllands Politi.


Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce