Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 20

Ugens politirapport fra Hedensted og Juelsminde områderne. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Løsning: Natten til tirsdag kl. 02.20 blev en bil stjålet fra Skærvetoften i Løsning, fortæller Sydøstjyllands Politi. Der er tale om en sort Ford Fiesta med registeringsnummeret BT 45 237. Mellem kl. 19.15 og 06.25 samme dag er der stjålet tre pas fra en personbil samt to mountainbikes fra en garage. Den ene var neongrøn, den anden matsort og rød.

Annonce

Hedensted

En 50-årig mand fra Horsens var tirsdag kl. 13.46 skyld i et færdselsuheld på Gesagervej. Manden var ved at bakke ud fra en sidevej til Gesagervej og overså en 41-årig mand fra Løsning, der kom kørende ad Gesagervej. De to biler stødte sammen, og de to bilister var efterfølgende på skadestuen med lettere skader, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Juelsminde

Der har været indbrud i et sommerhus på Ferskenvej i Juelsminde. Det er sket mellem søndag kl. 16 og onsdag kl. 17.30. Der er opbrudt et vindue med et koben, og tyven er gået ud af terrassedøren. Der er ikke noget overblik over, hvad der er stjålet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Snaptun

En indbrudstyv endte med at køre væk i en stjålen bil, da han mellem fredag kl. 10 og søndag kl. 20 var på rov i en ville på Snaptunvej mellem Glud og Snaptun. Det fortæller Sydøstjyllands Politi. Tyven brød et vindue til huset op, hvorfra han stjal nøglen til beboerens mørkegrå Peugeot 107 med nummerpladen SB 24 401, som han tog flugten i. Derudover stjal han også nogle lamper og smykker af ukendt værdi.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce