Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens Politirapport uge 29

Hedensted og Løsning Lokalpoliti i Hedensted.  Foto: Mads Dalegaard

Ølsted: Hovedvejen mellem Horsens og Hedensted var 19. juli eftermiddag spærret i et stykke tid ved rundkørslen ved Bottrupvej ved Ølsted som følge af et færdselsuheld.

Uheldet skete kl. 14.07, da en 80-årig mand fra Horsens kom kørende i nordlig retning. I rundkørslen valgte han af ukendte årsager at køre venstre om, og derved stødte han frontalt sammen med en bil, der kom kørende den rigtige vej.

Begge biler blev meget skadet, men der skete ikke noget med hverken den 80-årige eller den 28-årige kvinde fra Løsning, der kørte den anden bil, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

- Vi skal nu undersøge, hvad der var årsagen til, at bilisten valgte at køre den forkerte vej. I sådanne sager kan konsekvensen være en bøde eller sanktioner i forhold til bilistens kørekort, men det kan vi ikke slå fast endnu, siger politikommissær Mads Højen.

Hedensted: Sydøstjylland Politi modtog onsdag 21. juli en anmeldelse om indbrud i en garage på Østre Ringgade i Hedensted.

Mellem 16. og 21. juli har ukendte gerningsmænd brudt en dør op til garagen og stjålet diverse haveværktøj. Der er ikke fuldt overblik over, hvad der er stjålet.

Hedensted: En 29-årig mand fra Farum måtte natten til fredag 23. juli kl. 2.35 en tur på skadestuen for at afgive en blodprøve.

Han var rutinemæssigt blevet standset i sin varevogn af en patrulje på Hovedvejen ved Horsensvej i Hedensted, og da han blæste i alkometeret, viste det en promille over det tilladte, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Juelsminde/Hedensted: Natten til fredag 23. juli måtte patruljer flere gange rykke ud til for høj musik.

Første gang var kl. 00.05. I et sommerhus i Pøt Strandby var 10 unge forsamlet og spillede for høj musik. De skruede dog ned, da politiet bad om det, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Kl. 00.15 fik politiet en anmeldelse fra Juelsminde Naturlegepark. Her spillede en gruppe unge også for høj musik og blev bedt om at skrue ned.

Kl. 01.20 var det galt på Hedebogade i Hedensted med for høj musik i et udendørs i et telt, men da patruljen kom frem, var der slukket igen.

Kl. 02. 00 indløb der endnu en anmeldelse fra Hedebogade, dog fra en anden fest. Også her var der blevet skruet ned for musikken, inden politiet nåede frem.

Juelsminde

Medicin, der opbevares på Juelsminde Rådhus, er natten til lørdag 24. juli blevet stjålet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet blev opdaget klokken 04.12, hvor et vindue var blevet opbrudt ind til rådhuset.

Politiet har endnu ikke overblik over, hvad det er for en type medicin, gerningsmanden/gerningsmændene har stjålet, men det er ifølge vagtchef Hans Hoffensetz tydeligt, at vedkommende er gået efter noget specifikt, da der er blevet sorteret i medicinskabet.

- Der er forsvundet en større mængde, og hvis man på nogen måde kommer i besiddelse af noget medicin, skal man tænke sig godt om, inden man indtager eller videreformidler det, for vi formoder, det er noget medicin, der kan være farligt at indtage. Men vi har ikke det fulde overblik endnu, fortæller Hans Hoffensetz, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Det er ikke første gang, at medicin, der bruges i hjemmesygeplejen, og som tages med ud til borgere, der af forskellige grunde ikke opbevarer den selv, forsvinder fra rådhuset i Juelsminde.

Folkebladet kunne 18. juni fortælle, at man på rådhuset i Juelsminde har oplevet flere tilfælde af svind i medicinskabet, hvor morfinprodukter har været forsvundet. Ifølge Folkebladets oplysninger forsvandt mindst 400 piller over to omgange i løbet af juni.

Opdateret søndag 25 juli: Politiet oplyser søndag til Folkebladet, at en borger lørdag eftermiddag har fundet medicinrester på en grusparkering ved Hotel Juelsminde Strand samt i skovområdet. Ifølge Hans Hoffensetz, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, har gerningsmanden/gerningsmændene derfor efterladt størstedelen af den stjålne medicin, men har beholdt morfinpræparater og smerteplastre.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Vakant (Kontakt: Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Her er de 11 kandidater til seniorrådsvalg

Annonce
Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Slut med kviktests i Hedensted

Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Familier samlet til trylleri, sang og sjov i Stouby Kirke

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalhistorisk aften om Ørums historie

Hedensted/Juelsminde Avis

Afspærring og gravearbejde på Storstranden: Ny bådplads skal snart stå klar

Hedensted/Juelsminde Avis

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Hedensted/Juelsminde Avis

Talende kop, livagtig katte-pude og sammenfoldelig scooter: Her er 10 teknologier, der gør hverdagen nemmere

Hedensted/Juelsminde Avis

Den enlige mor skal ikke stå alene i kampen mod data-monsteret

Hedensted/Juelsminde Avis

Modstand mod biodiversitet: - Kommunen fremstår uplejet og grim

Hedensted/Juelsminde Avis

16-årige Stella brugte sin sommerferie på at lære tysk kultur: Nu følger jeg med i det tyske valg

Hedensted/Juelsminde Avis

'Mille' er tilbage, efter stress og angst tvang hende til at smide saksen: - Til sidst kunne jeg ikke engang gå ned og handle

Hedensted/Juelsminde Avis

To 9. klasser fra Løsning Skole på Borgen

Hedensted/Juelsminde Avis

Lokalopgør om biodiversitet i Løsning: Steffan og Sten lagde arm i knæhøjt græs ved Trampekær Sø

Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 37

Hedensted/Juelsminde Avis

Opråb til alle lokale skatere: Så skal der bygges skaterbane i Trykkeriparken

Hedensted/Juelsminde Avis

Visionsplan Hedensted Sports- og Naturpark: På denne måde kan vi skabe en helt ny bydel, der binder Hedensted og Løsning sammen

Hedensted/Juelsminde Avis

Endnu en frisør finder hjem til Hornsyld: - Sig mig, har jeg ikke set dig før?

Hedensted/Juelsminde Avis

Esports-formand i Hedensted kan ikke få armene ned: Fra 0 til 30 medlemmer på blot syv dage

Hedensted/Juelsminde Avis

Kærestepar har købt velkendt butiksejendom: - Det er den største Ikea-test, vi kan tage sammen

Hedensted/Juelsminde Avis

Forældre har gjort en forskel i Lille Dalby: Lavede shelterplads til glæde for børnehus og resten af byen

Hedensted/Juelsminde Avis

Cirka 170 kilo skrald indsamlet i Hedensted

Hedensted/Juelsminde Avis

Legepark blev fejret med mere end et års forsinkelse: 3000 deltog i festen

Annonce