Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport - uge 30

Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Juelsminde: En bil havnede i grøften på Gludvej ved Juelsminde tirsdag 21. juli. Det skete ved 22.50-tiden. Sydøstjyllands Brandvæsen blev kaldt ud til stedet i tilfælde af, at føreren var klemt fast.

Det viste sig ikke at være tilfældet.

- For vores vedkommende var det udramatisk. Der var ikke brug for frigørelse eller andet. Bilen var kørt relativt blødt ned i grøften. Vedkommende var ikke fastklemt, så det var faktisk ikke en opgave for os, men vi assisterede ambulancen med lys, fortalte indsatsleder Lars Bønding.

Ifølge Sydøstjyllands Politi, der også blev kaldt ud, var føreren en 59-årig mand fra Løsning.

Han var alene i bilen og blev bragt til tjek på sygehuset efterfølgende.

Umiddelbart var der dog ikke tegn på personskade, oplyste politikommissær Christian Skyt, Sydøstjyllands Politi.

Det er uvist, hvorfor føreren mistede herredømmet over bilen.

Spettrup: På et tidspunkt mellem fredag 17. juli og mandag 21. juli blev der stjålet elværktøj fra en container på en byggeplads på Spettrupvej.

Containerens hængelås blev skåret over. Der blev blandt andet taget en vinkelsliber.

Hedensted: I onsdags, om morgen lidt i seks, blev en cyklist påkørt på Gesagervej.

Uheldet skete i rundkørslen ved Stjernevejskolen.

En ambulance blev kaldt til stedet. Den 42-årige mand fra Daugård, som var blevet påkørt, blev fragtet til tjek på skadestuen.

Umiddelbart var der dog ikke tegn på alvorlig personskade, oplyste politikommissær Christian Skyt, Sydøstjyllands Politi.

Føreren af bilen var en 62-årig mand fra Horsens.

Hedensted: Onsdag formiddag lidt over 11 førte en pludselig opbremsning til et uheld på Østjyske Motorvej E45 i sydgående retning ved afkørsel 58 Hedensted.

To biler kørte sammen. Bag rattet i den ene sad en 55-årig kvinde fra Silkeborg. På førersædet i den anden sad en 65-årig mand fra Hjallerup. En tredje bil ført af en 43-årig mand kørte ud i grøften for at undvige.

Løsning: Natten mellem onsdag og torsdag blev der begået indbrud på Løsning Kro på Jernbanegade. Adgangsvejen var en bagdør. Inden for gik man efter cigaretter. Der blev stjålet 30 kartoner.

Løsning: På Østjyske Motorvej E45 i nordgående retning ved Løsning opstod der lørdag ved 14.15-tiden et færdselsuheld i forbindelse med en opbremsning på grund af kø.

Det var en 64-årig mand, der bremsede op, og en 43-årig kvinde fra Solbjerg, der påkørte ham.

Der var først en melding om, at en af de to havde slået hovedet. To ambulancer kom til stedet. Der viste dog ikke at være alvorlige skader.

Bjerre: Sydøstjyllands Politi har fået en anmeldelse om påkørsel af dyrehegn ind til juletræer på Gramvej.

En bil har ramt 30-50 meter af hegnet.

Det er i forbindelse med en kurve, at føreren af bilen menes at have mistet herredømmet over sin bil.

Det er uvist, hvem føreren er. Der er kørt fra stedet.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce