Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 33

Ugens politirapport fra Hedensted og Juelsminde områderne. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Hedensted: Det kunne have udviklet sig meget voldsomt, da der onsdag kl. 13.20 gik ild i et teknikrum på førstesal i virksomheden Pridana på Odinsvej i Hedensted.

Men heldigvis var brandvæsnet meget hurtigt fremme og kunne slukke branden i et elskab. Det skyldtes, at virksomheden har automatiske brandalarmer, der alarmerer både ansatte og brandvæsnet, hvis sensorer opfanger tegn på brand.

- Vi får tit skudt i skoene, at vi kører ud til alt for mange blinde alarmer, og dem har vi også mange af, men i det her tilfælde viste det sig, at det automatiske brandanlæg havde sin berettigelse, fortæller indsatsleder Søren Stidsen fra Sydøstjyllands Brandvæsen.

Branden var opstået i et teknikrum, og virksomheden evakuerede medarbejderne, som de skal. Brandvæsnet fik hurtigt styr på branden, og arbejdet kunne genoptages.

- Hvis der ikke havde været et automatisk brandanlæg, havde der været en noget større brandudvikling, og vi kunne have stået med en stor virksomhedsbrand, men så galt gik det heldigvis ikke, forklarer Søren Stidsen.

Pridana blev i forbindelse med nytår også ramt af en brand. Den opstod udefra i taget, sandsynligvis på grund af en vildfaren raket, og det reagerede ABA-anlægget ikke på.

Annonce

Juelsminde

To letvægts-gasflasker er stålet fra en udendørs pejs ved et fritidshus på Havlykke i Juelsminde.

Tyveriet er sketi tidsrummet fra mandag til fredag eftermiddag, oplyser Sydøstjyllands Politi, og vagtchefen tilføjer:

- Tyveri af gasflasker er noget, vi ser meget i øjeblikket.

Annonce

Stouby

Ejeren af en varebil mødte et trist syn, da han søndag midnat tjekkede sin varebil, der stod parkeret på Stouby Kirkevej.

I løbet af det forgangne døgn havde ukendte gerningsmænd ribbet den for hjul og fælge, brækket døren op og forsøgt at stjæle airbagen. Det var dog ikke lykkedes, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Glud

En villa på Sønderbakken i Glud blev mellem onsdag og søndag udsat for indbrud.

Man havde brudt et vindue op til soveværelset og været i hele huset. Der blev stjålet modelbiler og tre lamper, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce