Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 35

Ugens politirapport fra Hedensted og Juelsminde områderne. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Løsning: En medarbejder fra PostNord har uden tvivl fået sig et chok, da han forrige mandag ved 14-tiden skulle aflevere en pakke på en adresse i Vestergade i Løsning.

Da han står med pakken i hånden, springer en fremmed mand ind i postbilen, en Fiat Doblo, og kører væk. Bildøren stod åben, og nøglerne sad i bilen, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Postbilen blev fundet en lille time senere, omkring kl. 14.45 på Lykkegårdsvej i Eriknauer ved hjælp af GPS-sporing. Umiddelbart er der taget to-tre pakker og nogle breve.

Politiet hører gerne fra vidner til episoden eller nogen, der kan have set manden. Signalementet lyder på en dansk udseende mand på 20-25 år, 175-180 cm. høj, spinkel og kronraget. Han var iført en mørk t-shirt og mørke bukser.

Annonce

Barrit

Der er i løbet af forrige weekend blevet stjålet forskelligt håndværktøj fra en varebil parkeret på Sigurd Stenhøjvej i Barrit. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

St. Dalby

I løbet af natten til torsdag er der blevet stjålet et ATV-køretøj fra en lade på Bækkeskovvej i Store Dalby.

ATV’en, der er en Honda TRX 350, stod i en lade, men en hængelås til laden blev brudt op, så tyvene havde adgang til laden. Sydøstjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set køretøjet.

Annonce

Snaptun

En fisker må undvære sine garn efter et tyveri fra en jolle i Snaptun Jollehavn.

Mellem tirsdag kl. 18 og onsdag kl. 19 blev der nemlig stjålet 12 dobbeltruser fra båden, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Stouby

En 64-årig mand fra Vejle blev torsdag kl. 12.50 standset på Vejlevej ved Stouby. Han havde fået for meget at drikke og blev derfor sigtet for spirituskørsel, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Stenderup

Kl. 2.25 blev Sydøstjyllands Politi kaldt ud til Dallerupvej ved Stenderup, hvor meldingen lød på brand i en staldbygning.

Da politiet kom frem, var branden stort set slukket, og hverken dyr eller mennesker var kommet til skade.

Der har formentlig været tale om et lynnedslag.

Annonce

Hedensted

En 67-årig mand fra Kastrup slap uden skrammer, da han lørdag eftermiddag kørte galt på motorvejen i nordgående retning ved Hedensted.

Det venstre bagdæk punkterede, hvorved manden mistede kontrollen over bilen, der kørte ud i nødsporet og væltede om på siden.

Annonce

Snaptun

Endnu et tyveri af fiskeruser i Snaptun Jollehavn er blevet anmeldt.

Denne gang er der tale om tyveri af otte åleruser, der er stjålet fra en sort, hvis og blå jolle. Tyveriet er sket mellem torsdag kl. 11 og søndag kl. 16.10.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce