Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 41

Ugens politirapport fra Hedensted og Juelsminde områderne. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Hedensted: En 29-årig mand fra Løsning så sig ikke ordentlig for, da han tirsdag kl. 7.44 skulle svinge fra Spettrupvej ud på Hovedvejen i det nordlige Hedensted.

I forbindelse med højresvinget overså han en cyklist, der skulle lige ud i krydset. Cyklisten, en 43-årig mand fra Vejle, måtte derfor undvige og kørte ind i et helleanlæg. Cyklisten måtte efterfølgende på skadestuen for en mindre bule, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Løsning

Der skete kun materiel skade, da to biler stødte sammen på E45 ved Løsning i nordgående retning kl. 16.39 torsdag. En 26-årig mand fra Horsens kørte i forbindelse med tæt trafik op bag i en forankørende bil ført af en 26-årig mand fra Aarhus. Manden fra Aarhus var efterfølgende til tjek på skadestuen, men var uskadt, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Rårup

En 28-årig mand fra Horsens endte i grøften, da han søndag ved 23-tiden skulle dreje fra Gramvej ind på Stæremosevej ved Rårup. I et venstresving mistede han af uvisse årsager herredømmet over bilen. Der var ikke andre involveret i uheldet, og manden kom ikke til skade, men han kan forvente et efterspil i form af en bøde, da han ikke havde førerret. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Juelsminde

Brandvæsnet blev søndag kl. 19.42 kaldt ud til en brand i en villa på Kirkedalsvej i Juelsminde. Sydøstjyllands Politi mener, der er tale om en elbrand, men er i gang med at undersøge det nærmere. Ingen personer er kommet til skade.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce