Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 46

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Løsning: En villa på Ribevej i Løsning havde i perioden fra søndag 8. november kl. 13 til mandag 9. november kl. 14.30 besøg af ubudne gæster, som tiltvang sig adgang ved at knuse ruden i en sydvendt terrassedør.

Fra stedet blev der ifølge Sydøstjyllands Politi stjålet en bærbar computer og nogle registreringsattester.

På Facebook forklarer den ramte familie, at indbruddet er sket i forlængelse af længere tids chikane fra en anden familie i byen, men det ønsker politiet ikke at kommentere på.

Familien uddyber ligeledes, at den stjålne computer er en Macbook Air.

Merring: En 56-årig mand fra Vejle blev torsdag 12. november standset på Merring Rasteplads, hvor Sydøstjyllands Politi kunne konstatere, at han var påvirket af euforiserende stoffer.

Det blev manden sigtet for.

Stouby: En 30-årig mand fra Juelsminde blev torsdag 12. november kl. 8.35 standset af en patrulje fra Sydøstjyllands Politi.

Den kunne efterfølgende konstatere, at manden var frakendt sit kørekort, hvorfor han måtte fortsætte fra Vejlevej i Stouby til fods.

Nebsager: En terrassedør er fredag 13. november blevet brudt op i et hus på Nebsager Kirkevej, men der er ikke nogen opgørelse over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.

Det fremgår af døgnrapporten hos Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket i tidsrummet klokken 05.30-13.30.

Hedensted: Fredag a13. november kort før midnat forsøgte en eller flere tyve at bryde ind hos Friis Optik på Haralds Plads. Tyven brugte et koben i et forgæves forsøg på at bryde en glasskydedør op og efterlod et ødelagt glasparti.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Hedensted: Lørdag 14. november gik festlighederne tilsyneladende lidt over gevind for en gruppe unge mennesker på Trykkeriparken i Hedensted.

I hvert fald melder flere parter på sociale medier, at der blev kastet kanonslag efter forbipassende, mens Bo Rasmussen fra Hedensted Sognegård også efterfølgende mødte ind til en smadret rude.

På Facebook fortæller han, at han ved hjælp af andre unge kunne lede politiet hen til gerningsmanden, som siden fik et besøg fra ordensmagten. Drengen har ligeledes aftalt erstatning med Bo Rasmussen.

Vicepolitiinspektør Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi har dog ingen oplysninger om episoderne.

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce