Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ugens politirapport uge 5

Ugens politirapport fra Hedensted og Juelsminde områderne. Arkivfoto: Michael Bager
Annonce

Hedensted Politistation, Valenciavej 4. Politiassistenter: Kent Birk 51518722, René Kreilgaard 5184 2540 - Søren Vind (Hornsyld) 61392218. Juelsminde Politistation: Steen Ibsen 7569 4095. (Evt. Horsens Politi, tlf. 114)

Hedensted: Hegnet til en parkeringsplads hos Bestseller på Teknikervej blev mellem forrige mandag ved midnatstid til mandag kl. 13.30 sprættet op af ukendte gerningsmænd, som efterfølgende klippede en plomberet lastbilcontainer op og stjal kasser med sko.

Det er endnu uvist, hvor mange kasser sko der er tale om.

Annonce

Hedensted

En villa på Æblevænget i Hedensted blev onsdag mellem kl. 14.30 og kl. 20.15 udsat for indbrud. Der blev brudt en terrassedør op og stjålet smykker og et ur af mærket Skagen, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Løsning

En 31-årig kvinde fra Løsning påkørte onsdag kl. 15.38 en knallert i rundkørslen mellem Vestergade og Ribevej. Bilisten overså knallerten, der blev ført af en 16-årig mand fra Horsens, da hun kørte ud i rundkørslen.

Der skete ingen personskade ved uheldet, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Juelsminde

To lejligheder på anden sal i to naboejendomme på Kystvej fik lørdag aften en ubuden gæst på besøg.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det første indbrud fandt sted i mellem klokken 18 og midnat, hvor en tyv brød ind i lejligheden ved at bryde hoveddøren op med en skruetrækker. Der er ikke overblik over, hvad der blev stjålet.

Mellem klokken 17.45 og 22 blev der begået indbrud i en anden sals lejlighed i naboejendommen. Her kom tyven også ind ved at bryde hoveddøren op med en skruetrækker. Her blev der stjålet to lamper, oplyser politiet.

Annonce

Juelsminde

Mellem nytårsaften og 1. februar har der været indbrud i et sommerhus på Bjørnsknudevej i Juelsminde.

En dør er blevet brækket op, og der er stjålet bestik, køkkenudstyr og to design gulvlamper, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Juelsminde

Et motorstop førte søndag kl. 16.39 til et færdselsuheld på Gludvej.

En bil ført af en 46-årig kvinde fra Horsens fik pludselig motorstop. Det overså en 20-årig mand fra Juelsminde, der påkørte bilen. Der skete kun materielskade ved uheldet, fortæller Sydøstjyllands Politi.

Annonce

Løsning

En 22-årig mand fra Løsning blev natten til søndag kl. 03.52 standset på Boutrupvej, fordi han kørte bil i spirituspåvirket tilstand. Det bliver han nu sigtet for, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce