Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Ulovligt valg af formand

Annonce

Læserbrev: Nu gik det lige så godt i Hedensted Fjernvarme. Den synkende skude er rettet op. Tilliden til bestyrelsen er efterhånden blevet så stor, at kun få andelshaverne tropper op til generalforsamlingerne. Jeg hører også til dem, der gang på gang har rost bestyrelsen. Men nu er tilliden desværre helt væk.

Sagen er nemlig, at Morten Juhl Lassen slet ikke er andelshaver, og han er flyttet fra byen for flere år siden. Alligevel er han stadig i bestyrelsen i strid med de da gældende vedtægter, som helt klart siger, at han mister sin valgbarhed, når han ikke er andelshaver. Når det sker skal en suppleant træde ind i bestyrelsen i stedet for.

Efter sin fraflytning i 2017 var han ifølge eget udsagn medejer af en ejendom på Østre Ringgade, der er udlejet. Men hans medejerskab fremgår ikke af tingbogen. Uanset dette så sælges denne ejendom den 3. august 2018, og fra den dato er han helt sikkert ikke længere andelshaver og har endegyldigt mistet sin valgbarhed.

Men han fortsætter alligevel i bestyrelsen som formand, og han genvælges oven i købet på generalforsamlingen 21. september i år. Min protest på mødet blev afvist. Morten påstod, at Dansk Fjernvarme havde sagt god for hans forbliven i bestyrelsen på trods af de helt klare vedtægter angående valgbarhed. Men der var intet skriftligt fra Dansk Fjernvarme. Der var heller ikke nogen i bestyrelsen, der kunne huske, hvem der havde rettet henvendelse til en unavngiven person i Dansk Fjernvarme. Ret mystisk og ikke særlig troværdigt.

I referatet vedr. den ordinære generalforsamling står der noget ret interessant. Der var fire bestyrelsesmedlemmer til stede, men kun tre var stemmeberettigede. Et medlem havde altså ikke stemmeret. Jeg læser det som en erkendelse af, at Morten igen var ulovligt til stede som formand. Han var jo ikke valgbar, fordi han ikke længere var andelshaver.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce