Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Vejret er en K3'er

Klummeskribent Per Heller. Foto: Michael Svenningsen

Når vi ser fjernsyn i dag – altså gammeldags TV, som DR1 og TV2, ikke streaming – så kan man slet ikke komme udenom madprogrammer og udsendelser om huskøb, hussalg og husrenoveringer. Det virker ærlig talt som om, at vi danskere ikke skal tænke på meget andet end mad og boliger. Det er selvfølgelig væsentlige emner – det skal der ikke være nogen tvivl om – men det virker måske en anelse begrænsende!

Men i forbindelse med boligprogrammerne så lærer vi en hel masse nye udtryk, som ikke-boligsælgende mennesker ikke rigtig har været bekendte med før. Her tænker jeg på tilstandsrapporterne, der omtaler fejl og mangler som K 1, K 2 osv. Vi andre, der ikke skal sælge eller købe et hus, kan dog også bruge K´erne.

Personligt er jeg begyndt at bedømme vejret med K´er. Vi havde en hvid jul – og det var supergodt for mig og andre barnlige sjæle. Men vi har jo vejret hver eneste dag, og for øjeblikket er der ikke meget idyl over landskabet. Det typiske vejr i disse dag er en typisk K 3´er: Koldt, Klamt og Kedeligt! Det er hverken spændende eller sjovt at kigge ud på, men når man har to hunde, så skal de jo luftes udenfor den store indhegnede have (nye dufte, andre hunde…). Også selv om det måske blæser en halv pelikan.

Annonce

Og med en blæsende K3´er så bliver påklædningen væsentlig. Støvler, skisokker, lange skiunderbukser (man er jo blevet ældre og kuldskær!), tyk jakke, halstørklæde, handsker, hue. Og masser af lommetørklæder til den dryppende næse! Og så er Per klar. Ramses, vores gamle hyrdehund, er nærmest født klar: Han har en stor fyldig pels – og måske lidt for meget sul på sidebenene. Han klarer sig fint, mærker intet til kulden, blæsten eller regnen/sneen.

Otto derimod er ikke fra naturens side så godt beskyttet. Som dansk-svensk gårdhund er han ikke udstyret med en lunende underpels, men dog med en vandskyende overflade. Men regn og kraftig blæst er bestemt ikke blandt hans favoritter. Han kryber lidt, og det er helt fantastisk, hvor ynkelig han kan se ud: ”Er det ikke synd for mig?”. Ikke alene kryber han, men han krummer også ryggen ligesom en kat. Katte er ellers noget, som han kan lide at løbe lidt efter (uden chance for at nå katten!), men han kan åbenbart godt efterligne dem. Også med hensyn til halen, der lægges ned og nærmest puttes ind under kroppen.

På et tidspunkt anskaffede vi faktisk et dækken til ham. I en fin orange farve – det ser meget fint ud – og det er meget nemt at se lidt på afstand. Men der er et problem: Hundens form og dækkenets udformning passer ikke alt for godt sammen – i løbet af næsten ingen tid, så sidder dækkenet skævt, meget skævt, og er til mere besvær end gavn. Så det fine orange dækken skal måske sendes til genbrug, og så beholder vi hunden!

Det løser selvfølgelig ikke hans problem med kulden og regnen, men det gør menneskets stædighed, for han SKAL udenfor og motioneres og aktiveres. Ellers bliver han ganske uudholdelig! Og når vi først er kommet ud og har gået et par minutter, så har han glemt alt om vejrets genvordigheder. Det må være rart med sådan en korttids hukommelse. Vi andre glemmer dog ikke så nemt K3 vejret, men så længe den dryppende næse ikke fryser til istapper, så går det alligevel…

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Det er dejligt endelig at se, at nogle medlemmer af regionsrådet faktisk er lydhøre for problematikken omkring responstider

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

13-årig cyklist i uheld med 15-årig på knallert

Annonce
Hedensted/Juelsminde Avis

Sækkepibe og trommespil i Bjerre

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted/Juelsminde Avis

Rustik Butik ville søge varemærkebeskyttelse af nye krus, men der skulle en hjælpende hånd til

Hedensted/Juelsminde Avis

Indled sommeren med rock på Snaptun Havn

Hedensted/Juelsminde Avis

Regionsrådsmedlemmer reagerer på kritik af responstider: Der skal være kvalitet og tryghed i ambulancedriften i hele regionen

Hedensted/Juelsminde Avis

Borgere blev lovet cykelsti efter vejkollaps, men travlhed i vejafdelingen forsinker projektet

Hedensted/Juelsminde Avis

Danmark skal være et land, der melder sig ind - og ikke ud - når der er brug for at tage ansvar i den verden, vi er en del af

Hedensted/Juelsminde Avis

Ølsted Gospel Singers spiller forårskoncert

Hedensted/Juelsminde Avis

Åben have i Vrigsted

Hedensted/Juelsminde Avis

Politikere krydsede klinger om forsvarsforbeholdet

Hedensted/Juelsminde Avis

Klummen: Sådan kombinerer du sommerferie og vægttab

Hedensted/Juelsminde Avis

Flisemangel udsætter arbejde på Storstranden: Venter med anden etape til efteråret

Hedensted/Juelsminde Avis

39-årige Iben fra Vejle er blevet slagter i Glud: Uddeler luftede ideen for hende for flere år siden

Hedensted/Juelsminde Avis

Modebutik i Hedensted er Gazelle for fjerde år i streg

Annonce