Annonce
Holstebro Onsdag

Adnan maler gerne byen rød

28-årige Adnan Morzogh, der har rødder i Irak, blev udlært i 2014, og han har nu fået fod under egen malerspand med sit en-mands-firma, Byens Malerfirma. Foto: Ninna Pirchert
28-årige Adnan Morzogh er blevet selvstændig med eget malerfirma, og han har en ambition om at ansætte en lærling, så han kan give en ung chancen for at få en uddannelse.
Annonce

Ellebæk: Han elsker farver.

Og selvfølgelig skulle han være maler, men da han begyndte på teknisk skole, vidste han faktisk ikke rigtigt, hvilket håndværk han skulle vælge.

Men det blev altså malerfaget, som flaskehalsen pegede på, og det valg er han glad for, at han traf.

- Det er hyggeligt at gå og male, og så kan man altid prøve noget nyt, siger 28-årige Adnan Morzogh, der i juni gjorde en drøm til virkelighed ved at etablere sig som selvstændig maler.

Byens Malerfirma har han kaldt sin forretning, der har base hjemme på privatadressen på P. O. Pedersens Vej, hvor han har lager og værksted i garagen, og herfra kører han ud til kunderne i sin varebil.


Nu har jeg altså valgt at starte som selvstændig. Det er der mere frihed i, men der er ikke så mange penge i det. Man bliver i hvert fald ikke millionær af det.

Adnan Morzough, malermester.


I juni 2014 fik han sit svendebrev i hånden efter at have stået i lære i Poul Hornshøjs malerfirma.

Annonce

Ja tak til egen lærling

Siden har han arbejdet i flere forskellige malerfirmaer - for at få en alsidig erfaring inden for faget, forklarer han.

- Nu har jeg altså valgt at starte som selvstændig. Det er der mere frihed i, men der er ikke så mange penge i det. Man bliver i hvert fald ikke millionær af det, konstaterer Adnan med et smil under det smalle overskæg.

Selv om den var dyr, har han for nylig investeret i en malersprøjte, der hjælper ham til at blive hurtigere færdig med malerarbejdet.

- Det er rart at have værktøjet i orden, konstaterer han.

Ambitionen er at ansætte medarbejdere - og meget gerne også en lærling.

- Da jeg selv skulle have en læreplads, var det svært at finde en, og nu vil jeg gerne selv tage en lærling ind for at hjælpe en ung til at få en uddannelse, forklarer malermesteren, der mest arbejder for private kunder.

Senest har han malet en butik i gågaden, og han håber på, at der følger flere erhvervskunder efter.

Annonce

Huset er delt i to

- Det er mund-til-mund-metoden, jeg bruger til at få nye kunder, siger maleren, der godt kan lide at gøre en forskel, når han møder op hos en kunde og forvandler de gamle, gulnede vægge til nymalede, hvide vægge.

- Jeg hører radio, mens jeg arbejder. Så går tiden bare, og jeg er nødt til at sætte en alarm til, når jeg skal holde pause - ellers glemmer jeg bare tiden, fortæller Adnan.

Hjemme i Ellebæk-kvarteret bor han alene i et stort hus - eller det vil sige, det gør han alligevel ikke rigtigt:

Det store hus, som han for tre år siden købte sammen med sin storebror, er nemlig delt op i to: I den mindste del bor Adnan, og i den anden bor hans forældre og bror, der driver et rengøringsfirma.

Adnan var 12 år, da han og hans familie i 2004 kom til Danmark fra Irak.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce