Annonce
Holstebro Onsdag

Alle får rød næse i klovneløbet

Klovneløbet blev introduceret i Holstebro sidste år. Torsdag gentages løbet i lystanlægget. Arkivfoto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce

Holstebro: - Klovneløbet blev en stor succes, da vi lancerede det sidste år. Så vi gentager succes'en torsdag 13. juni og glæder os til at støtte Danske Hospitalsklovne igen.

Siger koordinator Jette Gregersen, der har mange ting at tilbyde. Blandt andet tombola med mange fine gevinster.

- Der er rigtig mange fine gaver fra byens butikker, og der er gevinst hver gang man køber et lod til 25 kroner, fortæller hun.

For kun fem kroner man kan købe fine tager fra Bilka og Galsgaards bageri og dertil er der gratis kaffe fra Grafical.

Der vil også i år være mulighed for at blive malet i ansigtet som en klovn sponsoreret af Creativ Company.

Hospitalsklovnen Petunia, der var med sidste år, kommer igen, og duoen Pernille og Martin sørger for festlig opvarmning.

Alle deltagere får både en klovnenæse og en medalje, og der er frugt og vand til alle.

- Som ekstra støtte til hospitalsklovnene kan man købe armbånd og t-shirts, fortæller Jette Gregersen, som derfor opfordrer til at tage pungen eller mobilen med. Hun lover små overraskelser i form af malede sten og træskiver med klovnehoved på rundt på ruterne, som man kan tage med hjem.

Der er tre ruter - en løberute, en gårute og en flad rute for kørestole - alle på højst én kilometer.

- Man kan tage turen så mange gange man har lyst til i løbet af en time, siger koordinatoren, der opfordrer til tilmelding på klovneløb.dk

Hospitalsklovnen Petunia kommer igen og laver sjov med deltagerne. Arkivfoto: Lars Rask Vendelbjerg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce