Annonce
Holstebro Onsdag

Bankmand med grønne fingre giver gamle æblesorter nyt liv

I lange rækker står de nypodede æbletræer og venter på at blive solgt til kunderne. De fleste kunder er private med haver, landbrug, skovejere, kommuner, boligselskaber, Hedeselskabet og statens skove. Fotos: Johan Gadegaard
65-årige Boi Jensen kvittede bankjobbet i 2003 for at hellige sig sin planteskole, som han har kaldt Frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter.
Annonce

Mejrup: - Jeg er helt vild med æbler og spiser dem på alle mulige måder. Når jeg spiser rigtigt mange, er jeg oppe på mere end seks om dagen, og så er de altså også lige inden, jeg får frugtknopper.

Ordene kommer fra 65-årige Boi Jensen, der har budt på en kop kaffe i den lille hytte, han har indrettet med en sofa, et spisebord og fire stole ude for ende af en markvej på Sønder Savstrupvej lidt uden for Mejrup. Her på den lejede jord driver han sin planteskole - Frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter, som han har kaldt den.

Planter og træer har altid haft Boi Jensens interesse. Han voksede op i det sønderjyske - mellem Rødding, Gram og Jels - og planen for den unge naturinteresserede Boi var at blive skovfoged. Farveblindhed spændte dog ben for den plan.

Gamle æblesorter

Man regner med, at der findes omkring 2000 navngivne sorter af æble i Danmark - derudover dobbelt så mange, som Boi plejer at kalde: "Maren i kærets æble".

- For Maren har verdens bedste æble, uanset hvad hun hedder, og hvor hun bor, for hun har selv fundet eller sået æbletræet. Mange gange er historien bag træerne endnu bedre end selve frugten, mener podemesteren.

Fra den lange liste over æblesorter har vi udvalgt tre æbler:

Møllers Venus:

Et dansk frøsået træ fra Holstebro 1848. Var tidligere meget udbredt i Jylland og omkring Sorø. Er de seneste ti år plantet over hele landet og må nu betegnes som en mere almindelig sort. Er meget hårdfør og trives både på ”barske egne” og på let jord. Frugten er fladrund med hvidliggrøn, gul og guldgul farve. Spiseæble med lang holdbarhed. Brugsperioden er fra december til april.

Oudrupgård Høstæble:

Sorten er kendt for de kæmpe store æbler, noget kantede, mest røde, til tider lidt stribede. Sorten stammer fra egnen omkring Horsens og er oprindelig fundet af G.J. Bøgh, som også fandt Bøghs Citron og Tyrrestrup-sorterne. Sorten er på Aarhus-egnen kendt under navnet Kongeæble.

Signe Tillisch:

Er et kernesået træ fra 1866 fra Horsens. Bliver et stort træ, bedst egnet til lette jordtyper. Saftigt spiseæble med fin smag. Det er vellugtende og har grønliggule, hvidlige eller guldgule farver. Frugtkødet er gult med grønne årer. Spises fra 1. oktober og kan bruges til jul.

Kilde: Frugttræsplanteskolen De Gamle Sorter.

Annonce

31 år i banken

Boi - der i øvrigt er et frisisk navn - gik i stedet bankvejen. I 1972 begyndte han i Andelsbanken, og det blev til 31 år med tal, kolonner og med at vurdere ejendomme for realkreditinstitutter, før han i 2003 besluttede sig for at sige jobbet op for at hellige sig den planteskole, han havde startet op som et fritidsprojekt. Hans nye titel blev derfor planteskoleejer - eller podemester, som han kalder sig.

Det er nemlig ikke nye æbletræer, Boi sælger. Jo, det er det selvfølgelig, men det er de gamle sorter, han giver nyt liv.

Det begyndte for alvor, da Boi og konen i 1985 byggede nyt hus i Hornshøj, og der blev plantet nye frugttræer i den nyetablerede have. Men allerede den første sommer gik træerne ud.

- For de var jo lavet på standard-grundstammer, der kun kan lave vandrette rødder og ikke pælerødder, der bliver ved med at gå ned gennem jorden, indtil de finder vand, forklarer Boi, der gik i gang med et forsøg på at pode fra vilde æbletræer.

- Jeg begyndte med at snitte og sætte kvistene på med podevoks. Otte ud af ti træer lykkedes, og så jeg har ikke fået hold på det siden, fortæller podemesteren.

Annonce

Lang holdbarhed, tak

Hans filosofi lyder nemlig sådan:

Frugtsorter på stammer, som i vore forældres tid kunne klare sig uden sprøjtning, og som har kunnet klare sig i over 100 år uden væsentlige sygdomme, de vil også kunne klare det i dag.

For at finde frem til de rigtige sorter, der kunne trives i Vestjylland, kørte Boi i sin tid på opfordring af statsskoven det halve af Jylland rundt for at se på træer og frugter. En anden metode var at finde frem til de gamle sorter i litteraturen – specielt en bog fra 1925 var til stor hjælp for detektivarbejdet. Den beskrev et landsdækkende frugtsortsprojekt, der skulle finde de mest egnede sorter i de forskellige egne af landet.

- Mange af de æbler, vi dyrker i dag, kan ikke holde sig mere end 14 dage. Vi mangler de æblesorter, der kan holde sig fra de er plukket og helt frem til maj - uden at bruge snyd som kemi og SmartFresh, siger Boi og forklarer, at man ved konserveringsmetoden opbevarer æblerne uden ilt for at holde dem friske.

- Og det er sgu da snyd, tilføjer han.

Boi Jensens grundidé går ud på at lave frugtsorter på stammer, som i vore forældres tid kunne klare sig uden sprøjtning. Her ses han ved et af de få nye æbletræer, der har æbler på grenene. Normalt plukker han nemlig frugterne af de små, nye træer, så de kan bruge kræfter på at vokse i stedet for på at sætte æbler.
Annonce

150 æblesorter

De gamle frugttræer får nyt liv ved hjælp af podning.

Podemesteren køber grundstammerne og poder nye kviste på. Bare to knopper på en kvist er nok. De små stammer plantes ud, og efterhånden som de vokser til, plukkes skud nummer to af, så de små træer kun får én stamme.

De første æbler plukkes også af. Træet vokser nemlig ikke, hvis de skal bruge kræfter på æblerne.

- Jeg har omkring 150 forskellige æblesorter, hvoraf de 90 procent er gamle sorter - plus det løse, siger Boi Jensen, der desuden har 100 forskellige blommesorter, 40 til 50 pære- og ti til 15 kirsebærsorter.

Mellem 2000 og 4000 frugttræer og et par tusinde frugtbuske sælger han om året.

- Det er guld det her! Sådan lød kommentaren fra Boi Jensen, da han viste nogle af sine æbler frem for fotografen. Et af æblerne er i øvrigt et politisk æble, forklarer han. Et rødt æble, der faktisk er gult. Forklaringen er, at han har podet Signe Tillisch-æblet til socialdemokraten Ritt Bjerregaard. Politikeren drev for år tilbage en frugtplantage på sit fødehjem nord for Ringsted.
Annonce

Livsbekræftende arbejde

Boi Jensen holder også kurser i at pode, og så dyrker han grøntsager på den jord, der ikke er optaget af de små træer.

Og økonomien hænger ifølge Boi Jensen fint sammen som planteskoleejer.

- De er bedre end at være i banken, mener Boi, der også får mere frisk luft i sit nuværende job.

Hvad det er, der får hjertet på bankmanden med de grønne fingre til at slå for de gamle frugtsorter, forklarer han sådan:

- Det er da spændende at få noget til at gro og blive til noget. Når man sætter rod og pind sammen med to skråsnit og lidt podevoks og får det til at gro, er det altså bare så livsbekræftende.

Du kan læse mere på nettet:

www.de-gamle-sorter.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce