Annonce
Holstebro Onsdag

Bare rolig: Om 84 år er alting godt

Denne uges klummeskribent er redaktør for Holstebro Onsdag, Ninna Pirchert. Foto: Johan Gadegaard.

Det er ikke så tit, at vi diskuterer et emne højlydt på redaktionen - og da slet ikke lige op til deadline. Jo, selvfølgelig kan bølgerne gå højt, når vi snakker journalistik og debatterer formidlingen af den enkelte historie.

Men denne formiddag var det slet ikke journalistik, der blev debatteret, men et helt almindeligt samfundsspørgsmål, der fik debattørerne op af stolene, sindene i kog og argumenterne til at flyve frem og tilbage hen over tastaturer og skærme. Diskussionen gik mellem en mandlig og to kvindelige journalister - ikke forstået på den måde, at der skulle to hunkønsvæsener til for at hamle op mod den ene mand.

Sådan var det bare.

Annonce

Emnet var barselsorlov til mænd.

Og nej, den mandlige journalist havde ikke selv holdt orlov alene med sin datter, dengang hun var lille.

- For det er ikke noget, samfundet skal blande sig i. Det er noget, vi afgør hjemme i vores egen, lille familie, lød hans argument.

Og her var det, at jeg - som var den ene af de to diskussionsløsne kamphøns - holdt stædigt fast på, at netop derfor får vi aldrig mændene til at tage deres del af barselsorloven. Altså ikke i begyndelsen af orloven, hvor det er en stor fordel at være i besiddelse af udstyret til at kunne amme barnet - men i slutningen, hvor det lige så godt kan være faderen som moderen, der bliver hjemme fra arbejdet for at passe den lille ny. Hvis vi ikke som samfund siger, at den sidste del af barslen kun kan tilfalde faderen - ellers bortfalder den - så får vi aldrig udlignet forskellen på mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Eller aldrig er måske så meget sagt. Helt nøjagtig først om 84 år.

Det var nemlig en pressemeddelelse fra Lederne, der havde givet næring til barsels-debatten: Nye barselstal viser, at fædre aldrig har taget mere barsel, end de gør i dag. På trods af det går det alt for langsomt med at få skabt en mere ligelig fordeling af barslen. Med det nuværende tempo vil der altså gå 84 år, før mænd og kvinder deler forældreorloven lige.

Og har vi tid til at vente på det?

Nej, lyder mit svar.

Barslen i forbindelse med fødslen er primært reserveret til mødrene, men nybagte forældre har tilsammen 32 ugers forældreorlov med offentligt betalt barselsdagpenge, som de helt frit kan dele mellem sig. Mænd på barsel er ikke lige populære hos alle chefer, og derfor bør vi politisk beslutte os for at gøre en forskel.

Som det er nu, rykker barselstallet blandt fædre sig kun med en enkelt dag om året, og derfor må vi spejde langt ud i fremtiden efter ligestilling på barselsområdet. Hvis vi skal speede tempoet op, er vi som samfund nødt til at sætte tommelskruerne på ved at gøre de sidste ugers barsel et tilbud udelukkende til fædrene.

Et enten-eller-tilbud om barsel til farmand vil også gøre hans argumentation over for sin arbejdsgiver lettere: "Hvis jeg ikke tager barslen, går min familie glip af den."


En indvending kunne være, at det er en holdning, der er nem nok at indtage, når man som jeg har mit på det tørre efter at have nået en alder, hvor man ville ryge lige på forsiden af Ugeskrift for Læger, hvis man skulle gå hen og blive gravid.


En del af problemet er, at kvinderne ikke vil af med deres barsel, og det er en kultur, der som en supertank er er svær at ændre kurs på. Men vi er nødt til gøre en indsats for, at børn og barsel ikke går ud over kvinders løn og karriere og for at få flere kvinder til at sætte sig på ledelsesposter.

En sidegevinst er jo også, at fædrene får en stærkere tilknytning til deres børn.

Men hvorfor er det så vigtigt, at mænd tager deres del af barselsorloven?

Det er jo, fordi vi bør stræbe efter mest mulig lighed, når det gælder om at sætte børn i verden. Som det er i dag sættes det helt store apparat i gang på arbejdspladsen, når nyheden om forestående barsel kommer frem. For kvinden, altså.

Manden skal bare give kage.

Den klassiske fordeling af, at det er kvinden, der går hjemme og passer barnet, har også en økonomisk slagside, og det er ikke alle kvinder, der har regnet på den økonomiske lussing, hun må inkassere, når det for eksempel gælder indbetaling til pension.

Der er jo mange år til pensionsalderen, tænker mange, når de er i den fødedygtige alder. Men pensionsalderen kommer jo - forhåbentlig - en dag.

En indvending kunne være, at det er en holdning, der er nem nok at indtage, når man som jeg har mit på det tørre efter at have nået en alder, hvor man ville ryge lige på forsiden af Ugeskrift for Læger, hvis man skulle gå hen og blive gravid.

Og ja, det er det, men jeg tror faktisk på, at moderne fædre gerne vil gribe muligheden for at få foræret en tid alene sammen med deres barn og dermed få muligheden for at komme på omgangshøjde med moderen.

Mon ikke, at mødrene også gerne vil give plads til fædrene, når samfundsholdningen både på arbejdspladserne og i de små hjem ændrer sig til, at det er helt naturligt, at både far og mor har hver sin periode hjemme med den lille ny.

Og så slipper vi få at skulle vente 84 år på, at kollegerne på redaktionen kan få arbejdsro og undgår højlydte diskussioner om mænd og barsel.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Det er blevet sjovere at være chef i Sinnerup: Stor forløsning at tjene penge igen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nostalgifestivalen aflyses: - Det er fandeme ikke en sjov situation

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Otte kilometer buketter bliver plukket langs landevejen

Holstebro Onsdag

Forskere og eksperter besøger Skærum Mølle

Holstebro Onsdag

En have, der kan inspirere børnefamilier og bedsteforældre

Holstebro Onsdag

Hitmageren fra Gibraltar kommer alligevel til byen

Holstebro Onsdag

Kristinas 15 år gamle drøm gik i opfyldelse efter en budkrig

Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Annonce