Annonce
Holstebro Onsdag

Barn på halvandet år havde 19 huller - hvor godt børster du dit barns mælketænder?

- Mælketænderne tabes, men det, der bekymrer mig, er den smerte og det ubehag, hullerne volder. Tandpine hos småbørn er lige så slemt som hos voksne, og det er ikke sjovt at lægge de yngste børn i narkose, siger overtandlæge Marianne Blevad, Holstebro Kommune. Modelfoto: Kristian Djurhuus
Hvert tiende småbarn i Holstebro Kommune har "særligt mange huller" i tænderne. Det får Holstebro Kommune til at indkalde børn til første tandlægekontrol tidligere.

Holstebro: Nogle forældre sløser med tandbørsten. Ikke deres egen - men barnets. Hvert tiende småbarn har "særligt mange huller."

Der fremgår af den årlige status på børn og unges tandsundhed i Holstebro Kommune.

- Problemet er, at nogle forældre ikke får børstet helt så meget og ikke tænker på, hvor meget sødt de yngste børn får. Amning er jo supersundt, men modermælken indeholder også rigtig meget sukker, og derfor er det vigtigt at børste, allerede fra barnet får sin første tand, siger overtandlæge Marianne Blegvad.

Annonce

Men hullerne kan også være kulturelt betinget.

- I Danmark er vi vokset op med, at mælketænder er vigtige, men sådan er det ikke i alle kulturer, oplever overtandlægen.

Blandt de mere grelle eksempler er 19 huller hos et halvandet år gammelt barn, ligesom et barn på kun to år kom ind med en tandbyld, hvor hullet var så stort, at tanden måtte trækkes ud.


Amning er jo supersundt, men modermælken indeholder også rigtig meget sukker, og derfor er det vigtigt at børste, allerede fra barnet får sin første tand.

Marianne Blegvad, overtandlæge


Otte måneder før

Holstebro Kommune er derfor begyndt at indkalde børn til tandlægekontrol, allerede når de er ti måneder og ikke som hidtil 18 måneder.

Betyder det så meget, om der kommer et hul eller to i mælketænderne - børnene taber dem jo?

- Nogle mælketænder sidder, indtil barnet er 12 år, og tandpine hos småbørn er lige så slemt som hos voksne. Det er den smerte og det ubehag, hullerne volder, som bekymrer mig, siger Marianne Blegvad.

Hun understreger, at sunde mælketænder også er afgørende for et flot tandsæt som voksen.

- Hvis en mælkekindtand trækkes ud tidligere, kan tænderne rykke sammen, så der ikke er plads til de blivende tænder, fortæller Marianne Blegvad.

For kommunens ældre børn og unge - med blivende tænder - går udviklingen den rigtige vej. Holstebro har dog fortsat lidt færre børn med nul huller end Lemvig, region og landsplan. Grundet Covid-19 situationen og nedlukningen er skoletandplejen dog tre måneder bagud med at indkalde børn og unge til kontrol.

- Men intet tyder på, at det har give flere huller. Vi har håndsorteret og indkaldt de børn, vi ved, har størst risiko for at få huller. For perletænder har det ingen betydning, at eftersyn udskydes et par måneder, siger overtandlæge Marianne Blegvad.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Det er blevet sjovere at være chef i Sinnerup: Stor forløsning at tjene penge igen

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nostalgifestivalen aflyses: - Det er fandeme ikke en sjov situation

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Otte kilometer buketter bliver plukket langs landevejen

Holstebro Onsdag

Forskere og eksperter besøger Skærum Mølle

Holstebro Onsdag

En have, der kan inspirere børnefamilier og bedsteforældre

Holstebro Onsdag

Hitmageren fra Gibraltar kommer alligevel til byen

Holstebro Onsdag

Kristinas 15 år gamle drøm gik i opfyldelse efter en budkrig

Holstebro Onsdag

Sundhed? - Det handler om balancen af maden på tallerkenen

Holstebro Onsdag

I Anoucks parcelhushave kan alle blomsterne spises

Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Holstebro Onsdag

Dag 10 efter mystisk kro-brand: Flere borgere har henvendt sig til politiet med tip

Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Holstebro Onsdag

Hold fri, når du holder ferie

Holstebro Onsdag

Helena og Trine skal gøre Holstebro stolte ved OL

Holstebro Onsdag

Stor interesse for den nye festival på Restaurant JA

Holstebro Onsdag

Denne gang skal anlægget fyldes med tilskuere

Holstebro Onsdag

Her foregår genoptræningen på golfbanen

Holstebro Onsdag

Grænsehandel: Så meget skal du spare, før turen er tjent hjem

Holstebro Onsdag

Mandens forklarings-gen

Holstebro Onsdag

Hjemme hos fitnessinstruktøren serveres der både asiatiske retter og mormormad

Holstebro Onsdag

Hvorfor jeg ville være ejendomsmægler?: Det er sådan et sexet erhverv

Holstebro Onsdag

Indsatsleder om brand på Borbjerg Mølle Kro: - Bliv væk og lad os arbejde

Holstebro Onsdag

Efter et år med pandemi og ny direktør: Gråkjær er blevet markant bedre til at tjene penge på sine byggerier

Annonce