Annonce
Holstebro Onsdag

Belgiske SOSU-elever får danske perspektiver

De 19 belgiske elever fra Tongeren er på praktikophold i Danmark fra den 27. april til den 28. maj. Pressebillede
Unge belgiere præger i disse vuggestuer, plejecentre og – hjem i blandt andet Holstebro.
Annonce

Holstebro: Som led i et internationalt samarbejde med Social & SundhedsSkolen, Herning, sætter 19 unge elever fra den belgiske erhvervsskole VIIO Tongeren i disse uger et belgisk islæt på lokale vuggestuer, plejecentre og – hjem i Lemvig, Holstebro og Struer kommuner. For direktør på Social & SundhedsSkolen, Herning, Mads Schmidt Haagensen er de tætte udenlandske relationer værd at bruge kræfter på:

- Vi ønsker, at alle vores elever har mod på at rejse ud og opleve deres fag på en anderledes måde, både i praktikforløb og på studieture. Over de sidste år har vi sendt flere og flere danske elever ud i verden, og deres fortælling er hver gang, at det giver helt nye og relevante perspektiver på deres fag, udtaler Mads Schmidt Haagensen i en pressemeddelelse.

Annonce

Studieture

Erhvervsskolen VIIO Tongeren i byen Tongeren i Belgien er med årene blevet en tæt samarbejdspartner, som Social & SundhedsSkolen, Herning, har nydt godt af at knytte bånd med.

Flere elever fra skolen i Danmark har været i praktik i Tongeren, og elever derfra har været på praktikophold i det midtjyske, ligesom Social & SundhedsSkolen, Herning ofte har arrangeret studieture til den belgiske by.

Ud over Belgien har Social & SundhedsSkolen, Herning, desuden partnere i Grønland, Finland, Norge, Frankrig og Tanzania.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce