Birgit ramt af senfølger fra corona: Kan hverken lugte gylle eller nyslået græs

Holstebro: - Jeg kan godt lide at lave mad og bage, men jeg kan ikke dufte de nybagte boller, og det ville da være spild af penge at invitere mig ud på en gourmet-restaurant, for jeg kan heller ikke skelne smagene fra hinanden.

Det fortæller 57-årige Birgit Højgaard, der bor i Snejbjerg og arbejder som farmakonom på sygehuset i Herning.

Det er på sygehuset i Holstebro, avisen møder hende. Her er hun nemlig blevet henvist til Flavour Klinikken på øre, næse hals-ambulatoriet.

I april blev Birgit ramt af Covid 19, og som en følge af sygdommen har hun mistet sin smags- og lugtesans.

Birgit Højgaard er mødt op til sin første undersøgelse på klinikken. Hun har taget plads på en stol i undersøgelseslokalet, hvor sygeplejerske Malene Andersen udsætter hende for forskellige tests. Første test skal vise, hvor høj en koncentration af duft, der skal til, før Birgit kan lugte noget. Sygeplejersken fører en efter en tre pinde - det ligner tykke tuscher - op under hendes næse. De to af dem har ingen lugt, men den tredje har lugt i forskellige styrker. Birgit ryster på hovedet til de første.

- Jo, der var noget, konstaterer hun, da en duft rammer hendes næsebor.

Ved næste test i undersøgelsesrummet får Birgit også duftpinde ført op under næsten, men denne gang er der lugt i alle tre. Den ene skiller sig dog ud, og det er den, hun skal pege ud.

Den tredje test skal vise, hvilke hverdagslugte hun kan genkende. For at give et par hint får hun et stykke papir i hånden med en lang række ting, som det kunne være.

- Banan, tro jeg faktisk, lyder det fra testpersonen. Efter den næste og en lang pause, siger hun:

- Det ved jeg simpelthen ikke.

Lakrids, nellike, kokos, rose og fisk genkender hun straks, men kanel, kaffe og ananas blev ikke genkendt i næseborene.

Ved den sidste test får Birgit sprayet grundsmagene - surt, sødt, salt og bittert - ind i munden - og her går det let med at finde frem til de rigtige svar.

Det var den 13. april, at Birgit Højgaard blev ramt af coronavirusset. Hun arbejder ellers som flyttekoordinator for flytningen af medicin til Gødstrup, men hun var en af dem, der var blevet kaldt ind på Covid-19-afsnittet i Herning.

- Jeg formoder, at det var der, jeg blev smittet, fortæller Birgit, da undersøgelsen er slut, og hun får tid til en snak, mens hun venter på at komme til at snakke med en læge på klinikken.

Et mildt sygdomsforløb fulgte, men på femte-dagen opdagede hun, at hun ikke kunne smage den kop kaffe, hun havde skænket op. Hun fandt også ud af, at lugtesansen var væk.

- Jeg gik lange ture i foråret, hvor der blev spredt gylle på markerne. Det kunne jeg ikke lugte, og jeg kunne heller ikke dufte det nyslåede græs, fortæller hun.

I begyndelsen tænkte hun, at smags- og lugtesansen nok snart kom igen.

Men det gjorde den ikke.

Og det bekymrer hende.

- Jeg får jo mine tvivl om, den nogensinde kommer igen. Mine egne lugte kan jeg jo heller ikke lugte, og hvad med hygiejnen, når man ikke kan lugte én selv?  Og så savner jeg at kunne dufte den mad, jeg elsker at lave, forklarer Birgit.

Hun er mor til tre voksne børn, og over for dem har hun altid håndhævet sit motto om, at man ikke smider mad ud - man lugter og smager på den.

- Men det kan jeg jo ikke længere, så jeg er nødt til at æde mine ord i mig igen, siger Birgit med et lille smil.

- Verden er jo fuld af dufte, og jeg håber, at jeg her på klinikken kan få nogle værktøjer, der kan hjælpe mig til, at jeg selv kan gøre noget for at få lugte- og smagssansen igen, siger Birgit Højgaard, der har anmeldt coronasygdommen som en arbejdsskade og venter på en afgørelse.

- Nej. jeg er ikke bitter over, at jeg blev ramt af sygdommen på arbejdet, lyder hendes svar på journalistens spørgsmål.