Annonce
Holstebro Onsdag

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Black Friday bringer hvert år tusindvis af danskere på tilbudsjagt. Ifølge Pricerunner er det årets største handelsdag, men de seneste år er flere virksomheder også begyndt at udvide tilbuddene, så de gælder hele ugen. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Læg en plan for, hvad du egentlig søger til Black Friday, og sørg for, at du ikke bliver grebet af stemningen, lyder nogle af rådene fra forbrugereksperter.

Handel: Snart er butikkerne spækket med store udsalgsskilte, der skal lokke dig inden for på årets største handelsdag, Black Friday, der finder sted fredag 26. november.

Og mens det kan være nemt at lade sig lokke til at købe det første og det bedste, er der grund til at vare sig.

Hvis du vil undgå at ende med en masse produkter i favnen, som du slet ikke har brug for, eller som ikke er så billige, som du tror, kan du følge en række råd fra Maria Liljeqvist, der er seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk, og forbrugeranalytiker hos Pricerunner Katrine Barslev.

Annonce

Sørg først og fremmest for at holde hovedet koldt, når du står i virvaret.

- Slå koldt vand i blodet. Giv dig selv tid til at gå rundt og tjekke måske tre butikker i stedet for at kaste dig over den første, siger Maria Liljeqvist.

- Tit står der en masse mennesker i en butik, og så tror alle, at det er der, det billigste fjernsyn er. Men går du lidt videre, kan det være, du finder det mindst lige så billigt der.

Find allerede ud af, hvad du har brug for i dagene op til Black Friday, lyder rådet fra Katrine Barslev.

- Lav en plan over, hvad du gerne vil have, og hvordan du vil bruge dine penge mest fornuftigt.

- Undersøg, hvad det bedste produkt er, hvis du for eksempel har brug for en ny blender. Spørg venner og familie eller find en test, siger hun.

På den måde undgår du også, at du bliver overvældet af impulser i butikken, forklarer Maria Liljeqvist.

- Find ud af, om det overhovedet er en vare, du har brug for, eller om du bare køber den, fordi det ser billigt ud. Man bliver let grebet af den her tilbudsstemning. Så måske skal man lige stoppe op og tænke: "Har jeg brug for bluse nummer syv i grøn".

Tre gode råd til Black Friday

Du behøver ikke at skynde dig.

Black Friday er hos mange butikker blevet til Black Week. I en undersøgelse foretaget af Pricerunner svarer 29 procent af onlinebutikkerne for eksempel, at de har udsalg hele ugen fra 22 til 28. november. Kun ti procent svarer, at de holder sig til Black Friday 26. november.

Brug statistik og overvågning.

Hos Pricerunner kan du blandt andet lave en prisovervågning, så du får besked, når butikkerne sænker prisen. Her kan du også tjekke varens tidligere pris.

Tænk grønt.

Det er også muligt at tænke bæredygtigt under Black Friday. Kig for eksempel efter produkter, der er miljømærkede eller allergivenlige.

Din telefon kan også blive en vigtig følgesvend på shoppingturen. Den bør du nemlig bruge til at tjekke, om det er et godt tilbud, du kigger på.

PriceRunners dataindsamling i 2020 viste, at 26 procent af de produkter, som blev sat ned under Black Friday, var blevet sat op i løbet af efteråret med i gennemsnit 27 procent.

Kig ikke på rabatten. Der kan sagtens stå 70 procent, men hvad hjælper det, hvis prisen har været kunstigt skruet op de sidste fire måneder.

Maria Liljeqvist, seniorjurist hos Forbrugerrådet Tænk

Maria Liljeqvist fra Forbrugerrådet Tænk råder til, at du fokuserer på prisen i modsætning til rabatten.

- Der sker tit det, at priserne skrues op før Black Friday, og så ser rabatten jo større ud, end den egentlig er. Og det folk gør, som er meget menneskeligt, er at kigge på rabatten og ikke prisen.

- Kig ikke på rabatten. Der kan sagtens stå 70 procent, men hvad hjælper det, hvis prisen har været kunstigt skruet op de sidste fire måneder, siger Maria Liljeqvist.

Hun minder om, at du som forbruger bør gøre dit forarbejde.

- Du er nødt til at tænke selv, hvis du reelt set vil vide dig sikker på, om du sparer penge. Du bliver nødt til at tjekke prisen, siger hun.

Vær også opmærksom på, at fortrydelsesretten ved køb i butikker adskiller sig fra køb på internettet. Butikkerne bestemmer nemlig selv, hvor lang tid du har til at returnere varen.

- Mange bruger Black Friday til at købe julegaver, og der er det vigtigt at tjekke fortrydelsesretten. Du skal sikre dig, at du på skrift har dokumentation for, at du kan bytte den efter jul, siger Maria Liljeqvist. Ritzau/Fokus

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nej, jeg vil ikke have gaver

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Julegaven? Den er der andre, der har brugt før dig

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Musikteatret vil lave et hotel: - I dag oplever vi ofte at blive valgt fra, fordi vi har for lidt hotelkapacitet

Holstebro Onsdag

79-årig maler udstiller i kirkehus

Holstebro Onsdag

Ny centerleder har 25 års erfaring inden for socialpsykiatri

Holstebro Onsdag

By har fået håndklæde opkaldt efter sig: En anden by var i spil, men dens navn gik slet ikke til et håndklæde

Holstebro Onsdag

26-årig har åbnet egen salon: - Det begyndte med, at jeg klippede min mormor

Holstebro Onsdag

Charlotte er studerende og medejer af et værtshus: - Det har været travlt, men fedt

Holstebro Onsdag

Torben, Rasmus, Jacob og Kristian vil hjælpe nye iværksættere: Flyt virksomheden væk fra køkkenbordet

Holstebro Onsdag

Dansepar tog fra VM med sit bedste resultat nogensinde

Holstebro Onsdag

Årets sidste koncert byder på nordisk folkemusik

Holstebro Onsdag

Afdøde Bent Fabricius-Bjerre hyldes i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Tango-koncert og danseshow på bibliotek

Holstebro Onsdag

Odin Teatret lukket af covid-19

Holstebro Onsdag

Cheftræner sygemeldt på ubestemt tid med stress - Uhrenholt tager over

Holstebro Onsdag

Musikteatret satser på musicals

Holstebro Onsdag

Udbud af vindmøllepark er afgjort ved lodtrækning

Holstebro Onsdag

Verdensturnéen er begyndt for Katrine og de andre gymnaster

Holstebro Onsdag

De praktiserende læger må nu vaccinere mod covid-19 - fra fredag kan du se, om din egen læge tilbyder vaccine

Holstebro Onsdag

Fem nye navne til Open Air: - Det er danske musikere fra allerøverste hylde

Holstebro Onsdag

Det meste af det, du skal bruge til juledekorationen, finder du i haven og i naturen

Holstebro Onsdag

Kursisternes malerier vises frem, inden de pakkes ind

Holstebro Onsdag

'KUMO-Henrik' har solgt KUMO: - Det er en kæmpe beslutning

Annonce