Annonce
Holstebro Onsdag

Bokseklubben i nye lokaler: Her er det helt ok at slå sig løs

Freja Zangenberg og Diallo Mady simulerer en fight  i Bokseklubben Sct. Jørgens nye omgivelser i Døesvejens Fritidscenter. Foto: Lars Rask Vendelbjerg
Bokseklubben Sct. Jørgen er tilbage på Døesvej, hvor klubben blev etableret i 1974. I Døesvejens Fritidscenter deles nye faciliteter med karateklubben.
Annonce

Kampsport: - Måske går der en ny mester her. Og det er da i hvert fald bedre at bruge sit krudt fornuftigt og gå og slå til en boksebold end at smadre flasker, siger Jacob Ravnholt, 39, træner i motionsafdelingen i Bokseklubben Sct. Jørgen Holstebro.

Han har besøg af en flok drenge og forældre i klubbens nye domicil i Døesvejens Fritidscenter. Det er langt fra givet, og lige nogle af disse drenge har kedet sig og brugt tid på unoder.

Som led i Projekt åben hal blev børn fra lokalområdet inviteret til træning i Døesvejens Fritidscenter. Målet er at områdets børn inspireres til at blive idrætsaktive. Foto: Døesvejens Fritidscenter

Men det er kendt, at netop børn og unge i dette område af byen har stået bag uro, fordi de har manglet noget meningsfyldt at fylde i deres fritid.

Annonce

Disciplin og struktur

- Nogle af dem har helt sikkert brug for disciplin og struktur. Og det er netop noget af det, boksning er kendt for at give, fortæller Jacob Ravnholt.


Det er da i hvert fald bedre at bruge sit krudt fornuftigt og gå og slå til en boksebold end at smadre flasker.

Jacob Ravnholt, boksetræner.


Han kan også love hård træning, og at der bliver forlangt noget undervejs. Under den intense træning råber han selv så højt, at han undertiden blive helt hæs.

Han viser stolt rundt i den tidligere drengesal i idrætscenteret, der er blevet kraftigt renoveret. Med nyt tag, nyt ventilationssystem, ny belysning, højt til loftet og med blødt skumunderlag på gulvet tager salen sig nu ud som et moderne træningsrum, som vil fungere optimalt for bokseklubbens aktiviteter.

Annonce

Vender tilbage

Bokseklubben Sct. Jørgen blev faktisk etableret på Døesvej i 1974  og vender dermed tilbage. Siden 1990 har klubben haft til huse i lokaler på Skivevej 42, men i takt med at klubben er vokset, og der har været øget efterspørgsel på netop sportsgrenen boksning, både som konkurrencesport og motionsform, er større og bedre faciliteter blevet nødvendige.

Jacob Ravnholt sammen med sønnen Christian, der også kommer i klubben. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

- I de nye lokaler er der plads til foreningssamarbejde på tværs og netop i den forbindelse vil Sports Karateklubben dele lokalerne med Bokseklubben, så lokalerne bliver udnyttet mest muligt, fortæller han.

Annonce

Bredt samarbejde

Der har været et stort samarbejde med Holstebro Kommunes sport og fritidsafdeling om at få det til at lykkes. Ud over et langt større fællesskab om kampsport i Holstebro åbner det for mere foreningssamarbejde på tværs, siger Bettina Lydersen, der er formand i Døesvejens Fritidscenter og samtidigt sportskoordinator i VGF89, der også har hjemme i centeret.

- Lokale ildsjæle har i efterhånden mange år kæmpet for at få bedre plads og mere moderne idrætsfaciliteter. Det har vi så fået nu, målet er at skabe nye og flere aktivitetstilbud i lokalområdet, siger hun.

Annonce

Flere aktive

Alle samarbejdsparter ser projektet som en del af "Bevæg dig for livet"-satsningen, hvor Holstebro Kommune samme med DGI og DIF har indgået en ambitiøs fem-årig aftale, hvor formålet er at få flere til at bevæge sig. Målsætningen er, at 75% af danskerne skal være fysisk aktive i 2025 og 50% skal være fysisk aktive i en forening.

- Målet er at skabe nye og flere aktivitetstilbud i lokalområdet, siger Bettina Lydersen,  der er formand i Døesvejens Fritidscenter. Foto: Lars Rask Vendelbjerg

- Den vision bakker vi selvfølgelig op om og er derfor glade for, at vi nu har fået samlet Bokseklubben Sct. Jørgen, Budo Sportskarate og VGF89 under et tag. Vi ønsker selvfølgelig, at der kommer flere til, der har lyst til at indgå et samarbejde med os. Vi vil gerne kunne tilbyde et samlet og bredt tilbud, hvor der er plads til både de traditionelle idrætsgrene og nye initiativer under samme tag, siger Bettina Lydersen.

På sigt er planerne at udvide med en multihal for kampsport. Tegningerne er allerede lavet, men forventningerne er, at det vil tage tre-fire år at realisere.

Annonce

Gang i træningen

Coronaen forhindrer endnu de normale bokseaktiviteter. De seneste måneder har der kun været udendørs træning, og på grund af smittefaren må bokserne endnu ikke tjatte til hinanden, men efter nogle måneders pause må bokserne igen tæske løs på sandsækkene.

- Den manglende træning  og at vi ikke har kunnet gennemføre kampe i et halvt år har betydet, at mange har mistet motivationen, så vi glæder os rigtig meget til at komme i gang igen, siger Jacob Ravnholt.

Der er omkring tyve boksere på kampholdene og cirka 150 i motionsafdelingen. Motionisterne træner mandag, onsdag og lørdag.

Annonce

Tabte 33 kilo

Jacob Ravnholt har aldrig bokset en kamp, men haft stor glæde af at bruge boksning som motion, efter at han fik konstateret sukkersyge og var blevet alt for stor. Han begyndte for alvor for fire år siden. Siden har han tabt 33 kilo - dels på grund af ændrede spisevaner med mindre portioner - dels på grund af den hårde træning, der kombineres med 180 kilometer løbetræning om måneden.

- Boksetræningen giver både smidighed og udholdenhed, forklarer han og fortæller, at han fortsat håber at få en rigtig kamp, en såkaldt diplomkamp. Men så skal det snart være. Han ER fyldt 39, og ifølge reglementet skal kampen kæmpes inden han fylder 40 år.

Jacob Ravnholt sidder i bokseklubbens bestyrelse og påtog sig trænergerningen for nogle år siden, da klubben manglede en træner. Han har job som driftsleder hos Securitas.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce