Annonce
Holstebro Onsdag

Butiksejer i center: Det er næsten lige som første skoledag

- Vi starter stille og roligt op, siger Bjerne Jeppesen og fortæller, at der her i begyndelsen af genåbningen kun er tre mand på arbejde ad gangen mod de sædvanlige fem. Arkivfoto
Mandag formiddag åbnede butikkerne i Nørreport Centret atter efter coronapausen på otte uger.
Annonce

Holstebro: - Det næsten lige som første skoledag. Jeg har glædet mig helt vildt til, at vi kunne åbne igen.

Sådan lød det mandag formiddag fra Bjarne Jeppersen, der er medindehaver af Mr. Holstebro i Nørreport Centret.

Fra mandag den 11. maj fik storcentre landet over som en del af genåbningens fase to lov til at åbne igen - blandt dem altså Nørreport Centret i Holstebro.

- Vi har haft lukket i otte uger, og for vores vedkommende har der været tale om en tvangslukning, fordi vi ligger i et center, mens andre butikker har haft mulighed for at holde åbent. Det har været hårdt både økonomisk og rent mentalt, konstaterer butiksindehaveren, der har været med i branchen gennem mange år og derfor har oplevet både kartoffelkuren og finanskrisen. Og de kriser mener han, at der var mulighed for at tilpasse sig.

- Men i denne krise har vi intet kunne gøre, forklarer Bjarne Jeppesen, der nu har det helt store smil på.

- Det er rigtigt dejligt at være i gang igen, siger han og fortæller at der var kunder i butikken, lige fra herretøjsforretningen åbnede mandag formiddag.

- Og det er godt at mærke, at vi har loyale kunder, tilføjer Bjarne Jeppesen, der dog ikke kan undgå at "et økonomisk klip i øret", som han kalder det.

- Men vi har heldigvis været med i mange år, og derfor kan vi tåle det, siger han og fortæller, at de seks mand på forretningens lønningsliste har været sendt hjem med lønkompensation.

Mr. Holstebro er - lige som alle andre butikker - åbnet med restriktioner for at begrænse smittefaren. Der er blandt andet stillet håndspritdispensere op i butikken, der også er udstyret med afstandmærker.

- Vi starter stille og roligt op, siger Bjerne Jeppesen og fortæller, at der her i begyndelsen af genåbningen kun er tre mand på arbejde ad gangen mod de sædvanlige fem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce