Annonce
Holstebro Onsdag

Byd på nye byggegrunde i Vinderup

Entreprenør-maskinerne arbejder på højtryk i Vinderup. Shelterpladsen, der her ses på billedet, bliver en del af udstykningens rekreative område. Foto: Holstebro Kommune
På Ålykkeparken og Ålykkevænget er otte parcelhusgrunde og fem storparceller klar til fremtidens nybyggere. Fra den 11. juli er der adgang til udstykningen, og interesserede kan byde på byggegrundene frem til den 5. august.
Annonce

Vinderup: Går I med byggeplaner og boligdrømme i en by med fremgang og fællesskab, kan din familie være blandt de første, der rykker ind på Ålykkevænget og Ålykkeparken i Vinderup.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Holstebro Kommune.

De kommunale byggegrunde har mindstepriser fra 543.000 kroner til 610.000 kroner for den største parcelhusgrund på 1021 kvadratmeter.

Priserne er inklusiv moms, tilslutningsbidrag for regn- og spildevand, tilslutningsafgift for vand og el samt fast investeringsbidrag til varmeforsyning.

Byggemodningen nærmer sig afslutningen, og husnumre og skelpæle er sat, når køberne fra den 11. juli kan tjekke området ud for at vælge favoritgrunden.

Der kommer asfalt på vejene i løbet af uge 30 og 31.

Annonce

Byd senest i august

- Hvis du bygger og bor i Vinderup, kommer du også tæt på Limfjorden og de bølgende istidslandskaber med attraktioner som Handbjerg Marina, Hjerl Hede, Stubbergård og Flynder Sø, lyder det fra Holstebro Kommune.

Desuden kommer du til en by, der har en hyggelig handelsgade med blandt andet apotek, bager, cykelshop og bolighus.

Der er svømmehal, bibliotek, borgerservice, lystanlæg, et historisk hotel og en årlig byfestival, der hylder den gode smag med en kærlig hilsen til byens store fjerkræslagteri.

Send dit bud til Borgmesterkontoret inden den 5. august klokken 10.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce