Annonce
Holstebro Onsdag

Byens ikoniske kendetegn som ståludsmykning

Søren Bjerg Boiesen, der har designet og udviklet bymotivet, sammen med Anette Bjerre fra B2B Huset, der står for salg. Pressefoto
Arkitekt og designer Søren Bjerg Boiesen står bag udsmykningsidé
Annonce

Holstebro:- Holstebro har nogle rigtig gode motiver, så jeg har prøvet at lave et bymotiv, hvor der er harmoni mellem arkitektur og kultur, og hvor man samtidig får et indtryk af byens historie.

Forklarer arkitekt og designer Søren Bjerg Boiesen, 28, der har skabt en samling af nogle af byens ikoniske kendetegn i en ståludsmykning anbragt på en fod af egetræ.

Ud over Kvinde på kærre, sendemasten ved TV Midtvest, Bomhuset og Musikteatret består motivet af delmotiver med Holstebro Museum og kunstmuseum, det gamle rådhus og Holstebro Kirke.


Særligt kunst og kultur er nogle af de ting, som har gjort indtryk på mig under arbejdet med og besøgene i Holstebro

Søren Bjerg Boiesen designer


Han har brugt stor tid på research, fordi folk fra byen straks skal kunne genkende bymotivet som Holstebro, fortæller han i en pressemeddelelse.

Helt konkret foregik det ved, at han flere gange tog til Holstebro for selv at opleve og indsnuse atmosfæren i byen. Under disse besøg tog han masser af billeder og lavede skitser, som han siden kunne arbejde videre med.

- Særligt kunst og kultur er nogle af de ting, som har gjort indtryk på mig under arbejdet med og besøgene i Holstebro. Så det var emner, som helt bestemt skulle repræsenteres i bymotivet, fortæller han.

Bymotivet er tænkt som dekoration i private hjem og på arbejdspladser og forhandles via Anette og Lasse Bjerre, B2B Huset, Nupark i Holstebro.

Den 90 cm lange udgave koster 1500 kroner og en mindre udgave kan købes for 1050 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce