Café: Det er igen muligt at besøge Cafe Kamoon på adressen Heimdalsparken 38 i Holstebro og spise kebab, kyllingespyd, falafel, hummus, baba ganoush og mange andre lækre ting til frokost.
Det er også muligt for firmaer at få en frokostordning med caféen. Og det er muligt at bestille mad ud af huset til fester, møder og så videre.
Måske bliver der også basis for - en gang i fremtiden - at have åbent for spisende gæster én til to gange om ugen.
Det er i hvert fald drømmen for den nye indehaver, 46-årige Anne Cathrine Ressem.
Faktisk er hele det at overtage caféen en gammel drøm. Nå ja, ikke at drive café specifikt, men at drive en virksomhed, hvor Anne Cathrine, der er uddannet coach og mentor, kan hjælpe mennesker, der har det svært på arbejdsmarkedet via erhvervserfaring og coaching.
Anne Cathrine Ressem, cafe-indehaverJeg har en aftale med Holstebro Kommune om, at der kommer en jobkonsulent og snakker med os, når caféen rigtigt er kommet op at køre. Så må vi se, hvor mange praktikanter, kommunen vil lade mig få.
- Jeg har en aftale med Holstebro Kommune om, at der kommer en jobkonsulent og snakker med os, når caféen rigtigt er kommet op at køre. Så må vi se, hvor mange praktikanter, kommunen vil lade mig få. Det kommer jo an på, hvor mange timer, de skal have. Men mit håb er, at vi kan køre mellem 20 og 30 igennem om året, forklarer Anne Cathrine Ressem.
Bassima i køkkenet
Foreløbig har hun kun to ansatte. Den 46-årige leder af Bydelsmødrene, Zeinab Fakih, og den 57-årige Bassima el Khatib.
Bassima har - i modsætning til de to andre - masser af erfaring med Kamoon. Hun har nemlig arbejdet i caféens køkken, siden den startede som et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 2015.
Kamoon har åbent på hverdage fra 10.30 til 15.00 på alle hverdage. Menukortet er med arabisk mad.
Caféen har endnu ikke en spiritusbevilling, men Anne Cathrine har ansøgt om én, fordi hun gerne vil have vin fra Mellemøsten, evnenuelt Libanon, på menukortet.
- Det skal jo ikke være en bar, men jeg synes, det vil være passende, hvis der var mulighed for at få et glas vin til frokosten, siger hun.
Kamoon er i øvrigt det arabiske ord for spidskommen.