Annonce
Holstebro Onsdag

Center er i fødselsdagshumør i efterårsferien

- Drømmer du om at blive børnemodel og stå foran et kamera og få taget seje modelbilleder? Nu får du chancen for at gøre din drøm til virkelighed, lyder det fra Nørreport Centret, der i efterårsferien inviterer til børnecasting. Pressebillede
I uge 42 fejrer Nørreport Centret sin 41 års fødselsdag og byder på fødselsdagsboller, gode tilbud og aktiviteter.
Annonce

Holstebro: Når skolerne holder efterårsferie i uge 42, fejrer Nørreport Centret sin 41 års fødselsdag.

I den anledning byder indkøbscentret på boller og kakao, som centrets café og frokostrestaurant, Klüvers, vil stå for.

Centret sparker efterårsferien i gang med at invitere alle til at kigge forbi til boller og kakao mandag den 14. oktober klokken 14.

Fødselsdagshumøret smitter også af på resten af uge 42, hvor Nørreport Centret har sat gang i flere andre aktiviteter for både store og små i anledning af ferien.

Der er blandt andet mulighed at tage ungerne med på shopping og lade dem hygge sig i en halloweenworkshop. I workshoppen er der mulighed for at tegne, male, klippe og klistre (u)hyggelige halloweenting, som børnene kan tage med hjem.

Workshoppen holder åbent mandag den 14. oktober, tirsdag den 15. oktober og onsdag den 16. oktober fra klokken 13 til 16 på Centertorvet.

Mandag den 14. oktober mellem klokken 10 og 17 arrangerer centret Børnecasting på Centertorvet. Arrangementet er for dem, der går med en drøm om at blive børnemodel, stå foran et kamera og få taget modelbilleder.

- Modelbureauet Basic CPH og Børnecasting.dk søger piger og drenge i alderen fra tre til 14 år til kendte brands som: Zara, Phister, Philina, Molo, Ronald, Massimo Dutti og Wheat. Børnene får blandt andet muligheden for at medvirke i kataloger, kampagner, magasiner og reklamefilm. Så kom og få taget billeder - måske går din drøm i opfyldelse, lyder opfordringen fra indkøbscentret.

Torsdag den 17. oktober mellem klokken 13 og 16 er der traditionen tro børneloppemarked på Centertorvet.

Med børnelopperne er der mulighed for, at børnene kan få ryddet op i deres legetøj og sætter hele herligheden til salg. Tilmelding til loppemarkedet skal ske på mail@norreportcentret.dk senest tirsdag den 15. oktober.

Fredag den 18. oktober og lørdag den 19. oktober inviterer Nørreport Centret på Outletmarked.

- Kom og gør en god handel til outletmarked. Fredag og lørdag vil der være skarpe tilbud på Centertorvet og i centergangene, lyder det i invitationen fra centret.

Hele uge 42 er der mulighed for at deltage i en kuponkonkurrence, hvor præmien er en kagemand til børnefødselsdagen.

Rundt omkring i centrets butikker hænger der plakater med kagemænd. Opgaven går ud på at tælle, hvor mange kagemænd der er i alt. Derefter kan du udfylde kuponen, som du finder på Centertorvet. Kuponen skal afleveres i postkassen på torvet senest lørdag den 19. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jagten på kalken

Holstebro Onsdag

Idrætsrådet holder årsmøde

Annonce