Annonce
Holstebro Onsdag

Center giver kunder skrabelodder i stedet for kø-tilbud og koncerter

Konkurrencen blev skudt i gang lørdag den 23. maj, og blot en halv time efter konkurrencestarten skrabede søskendeparret Luciana og Karen Julie Nørgaard fra Skive sig til et par solbriller. Pressebillede
Sammen med ni andre shoppingcentre har Nørreport Centret sat en skrabelodskonkurrence i søen med præmier for mindst 725.000 kroner på landsplan. I centret i Holstebro alene ligger præmiesummen på over 200.000 kroner.
Annonce

Holstebro: - Vi har savnet alle vores kunder i de dage og uger, coronakrisen var på sit højeste og holdt vores center lukket. Vi brugte ventetiden til at finde ud af, hvordan vi bedst byder vores kunder velkommen igen, når vi igen fik lov til at åbne.

Det fortæller Ulla Trap, der er formand for Centerforeningen i Nørreport Centret, og hun tilføjer:

- Vi følger myndighedernes retningslinjer til punkt og prikke, så vi kan af gode grunde hverken tilbyde kø-tilbud eller koncert på torvet. I stedet fandt vi sammen med ni andre centre på denne konkurrence med langt større præmier, end vi ville kunne mønstre hver for sig. Så nu glæder vi os bare til at komme i gang, og få udloddet de fine præmier.

I skrabelodskonkurrencen er der på landsplan sat præmier på højkant for mindst 725.000 kroner, og i Nørreport Centret alene er der præmier at vinde for mere end 200.000 kroner.

Den heldigste af vinderne kan køre hjem i en spritny Citroen C3, og er man lidt mindre heldig, så kan turen foregå på én af de fire el-cykler, der også er på listen over præmier. Herudover er der chancer for at vinde alt fra lige fra MacBook’s, Smart tv, Kähler-vaser til Weber-grill.

Som trøstepræmier er der udloddet gavekort i alle mulige beløbsstørrelser.

Konkurrencen foregår på den måde, at der i centrets butikker - undtagen i dagligvareforretningen - ligger skrabelodder, og butikspersonalet udleverer ét lod for hver 100 kroner, kunden handler for.

- Så jo mere du køber, jo flere chancer for gevinst, lyder det fra centret.

Konkurrencen, der løber frem til den 27. juni, er kommet i stand gennem et samarbejde mellem Ballerup Centret, Farum Bytorv, Hørsholm Midtpunkt, Nørreport Centret, RO’s Torv, Sct. Mathias Centret, Spinderiet, Viby Centret, Waterfront og Waves.

Du kan læse mere om konkurrencen på:

www.norreportcentret.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce