Annonce
Holstebro Onsdag

Corona-krise: Birn sender 154 mand hjem

- Det er ligesom finanskrisen, hvor næsten alt lukkede ned på én gang. Den eneste forskel er, at vi ikke afskediger, men hjemsender folk med lønkompensation, så vi hurtig kan komme igang igen, siger direktør Jens Axel Birn. Arkivfoto: Morten Stricker
En række af Vald. Birns store kunder i udlandet har stoppet produktionen, og det får jernstøberiet til at hjemsende næsten hver tredje ansatte med lønkompensation.
Annonce

Holstebro: Fra mandag halveredes produktionen af støbegods på Vald. Birn og 154 mand ud af 482 ansatte er sendt hjem med lønkompensation.

- Der er en række store kunder, som har standset produktionen, og det rammer os direkte, fortæller administrerende direktør Jens Axel Birn.

Det er især en række store europæiske lastbilproducenter, som har meddelt Vald. Birn, at de indstiller produktionen som følge af coronakrisen.

- Det er ligesom finanskrisen, hvor næsten alt lukkede ned på én gang. Den eneste forskel er, at vi ikke afskediger, men hjemsender folk med lønkompensation, så vi hurtig kan komme igang igen, siger Jens Axel Birn.

Det er både funktionærer og timelønnede, som er hjemsendt efter den ordning, hvor staten betaler op til 75 procent til funktionærer og 90 procent af lønnen til timelønnede - dog højst 26.000 kroner om måneden.

Fra at køre i treholdskifte går støberiet over til kun aftenhold og et mindre daghold.

- Vi reducerer produktionen, men samtidig skruer vi op for nye projekter og kunderelaterede ting, siger Jens Axel Birn.

Han understreger, at det på ingen måde er en situation, som truer firmaet.

- Det er da ubehageligt. Men vi er et velfunderet firma og fra finanskrisen ved vi, hvordan vi skal håndtere det, siger Vald. Birn.

Han har også oplevet god forståelse for de ansatte for situationen.

- Vi har haft en konstruktiv dialog, og jeg oplever, at de bakker op og er klar igen, når det her er overstået, siger Jens Axel Birn, der dog ikke tør vurderer, hvor længe krisen vil vare.

- Det er umuligt at sige. Men det bliver tidligst til 1. maj, at det bliver bedre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Jazztrio spiller i Subhuset

Annonce