Annonce
Holstebro Onsdag

Dagligvarebutik forærede lykkeposer og julelys til foreninger

Rema 1000 i Ellebæk har doneret lykkeposer og julelys til to foreninger i Idom-Råsted. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Idom-Råsted: Rema 1000 i Ellebæk var i julehumør og valgte inden jul at støtte Idom-Råsted Borgerforening og Idom-Råsted Idrætsforening med cirka 120 jule-lykkeposer til en værdi af cirka 150 kroner stykket. Desuden donerede dagligvareforretningen lyskæder til pyntning af Laksehytterne og lokalområdet i Idom-Råsted til en værdi af 5000 kroner.

- I en situation, hvor vi alle sammen er påvirket af Covid-19, er der ekstra brug for hygge og god julestemning. Det vil vi gerne være med til at sørge for, siger købmand Torben Nielsen i en pressemeddelelse.

Sammen med de to lokale foreninger blev jule-lykkeposerne delt ud til dem, der kom forbi parkeringspladserne ved Råsted Kirke og ved Idom-Råsted Skolen den 23. december.

I de to foreninger er der glæde over bidraget fra Rema 1000.

- Vi er så glade for, at begge foreninger kan være en del af og være med til at bringe julefreden ind i hjemmene i vores lokalsamfund. Vi kan alle være med til at passe og kere om hinanden. Det betyder så meget for mange og kræver så lidt af os. Når vi giver noget, får vi dobbelt tilbage, mener Helle Madsen, der er formand for Idom-Råsted IF.

Finansieringen af julelys og lykkeposerne er blevet gjort muligt via en uddeling fra Købmandsfonden KFI, der i første omgang har afsat fem millioner kroner, som købmænd over hele landet kunne ansøge om til juleaktiviteter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce