Holstebro: Den 17. juni 1821 stiftede præsten Bone Falk Rønne Det Danske Missionsselskab, som blev starten på mere end 200 års missions- og hjælpearbejde rundt om i verden.
Og i 1997 var der en flok ildsjæle i Holstebro, som ville gøre et stykke arbejde for missionsarbejdet. De etablerede en genbrugsbutik på Struervej 29 i Holstebro, som nu kan holde 25 års jubilæum.
Dansmission har altså flere ting at fejre i år.
Egentlig kunne Danmission holde 200 års fødselsdag sidste år, men på grund af coronarestriktioner blev det meste af festlighederne udskudt til i år, hvor der festes flere steder i landet - blandt andet ved en festgudstjeneste i Viborg Domkirke søndag den 19. juni.
Danmission Genbrug på Struervej fejrer de 25 år med tilbud, kaffe og te til alle kunder fredag den 29. april fra klokken 10 til 17.
Danmission hjælper fattige og udsatte mennesker i Tanzania, Zanzibar, Madagascar, Cambodia og Mellemøsten med kirkeudvikling, dialog mellem blandt andre kristne og muslimer samt fattigdomsbekæmpelse.