Annonce
Holstebro Onsdag

Dansk Folkehjælp: Rekordmange børnefamilier har søgt julehjælp i Holstebro

Hvis Dansk Folkehjælp skal hjælpe flest mulige udsatte børn og deres familier til en bedre jul, får organisationen brug for al den hjælp, der kan mønstres. Derfor opfordrer Dansk Folkehjælp alle til at bidrage til indsamlingen til julehjælp. Arkivfoto: Morten Dueholm
138 børnefamilier i Holstebro Kommune har i år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp. Sidste år søgte 118 familier i kommunen om en økonomisk håndsrækning til højtiden.
Annonce

Holstebro/Danmark: På landsplan har 15.069 børnefamilier søgt om økonomisk hjælp til at klare julen hos landets største uddeler, Dansk Folkehjælp.

Det er en stigning i forhold til 2019, hvor 14.600 familier søgte om hjælp. 87,5 procent af ansøgerne angiver, at krisen yderligere har forværret deres situation, mens 4,6 procent er blevet arbejdsløse på grund af krisen.

Det oplyser Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.

I Holstebro Kommune har 138 børnefamilier i år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp.

Til sammenligning søgte 118 børnefamilier om julehjælp i 2019.

- Som Danmarks største formidler af julehjælp har Dansk Folkehjælp siden 2006 hjulpet mere end 81.400 fattige og udsatte børnefamilier i Danmark til en bedre jul. Den nye ansøger-rekord betyder, at Dansk Folkehjælp skal indsamle mere end 22 millioner kroner for at kunne hjælpe alle, skriver organisationen.

Dansk Folkehjælp er en landsdækkende, frivillig, humanitær organisation, som yder hjælp til udsatte mennesker både herhjemme og i udlandet.

Mere om julehjælpen

Julehjælp 2020 har en samlet værdi af 1500 kroner per familie og består af:

Julemad og kolonialvarer til en værdi á 500 kroner og et gavekort til indkøb af gaver til familiens børn til en værdi á 1000 kroner.

Julehjælp 2020 uddeles af Dansk Folkehjælps lokalafdelinger og frivillige. I Holstebro holder Dansk Folkehjælp til på adressen Sveavej 1.

Der er følgende muligheder for at støtte:

www.folkehjaelp.dk.

MobilePay til 13 221.

SMS ”julegave” til 1999 og støt med 150 kroner.

Indsæt i bank, reg. nr. 5301, konto 0000 333 666, mrk. dit bidrag ”Julegave”.

Hverdagen har siden pandemiens indtog i Danmark ændret sig for samtlige danskere, men for udsatte og fattige familier har den nye hverdag været særlig hård, mener hjælpeorganisationen.

Det har Dansk Folkehjælp blandt andet kunnet se på et stigende ansøgertal til hjælp til konfirmation, skolestart og ferie.


Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at 4,6 procent af ansøgerne er personer, der har mistet deres job på grund af krisen - og givetvis for første gang mærker behovet for at ansøge om julehjælp.

Klaus Nørlem, generalsekretær


- Det er naturligvis ikke overraskende, at coronakrisen har ramt Danmarks fattige så hårdt. Men det gør alligevel indtryk, når man ser sort på hvidt, hvor mange familier der nu har det endnu sværere, end de havde det i forvejen, siger Klaus Nørlem, der er generalsekretær hos Dansk Folkehjælp.

- Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at 4,6 procent af ansøgerne er personer, der har mistet deres job på grund af krisen - og givetvis for første gang mærker behovet for at ansøge om julehjælp, tilføjer generalsekretæren.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsen Erhvervsråd har påvist, at coronaledigheden rammer de lavtlønnede hårdest. Blandt den femtedel med laveste lønindkomster var der seks procent, som blev ledige fra marts til juni i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

"Lukket" butik har fundet alternativ måde at holde udsalg på: - Det har gjort os til optimister med henblik på fremtiden

Annonce