Annonce
Holstebro Onsdag

Trehøje Golfklub donerer over 100.000 kroner

130.120 kroner samlede Trehøje Golfklub ind til Kræftens Bekæmpelse. Privatfoto
Annonce

Trehøje: Som så mange andre arrangementer blev golfklubbernes afholdelse af årets Pink Cup udsat eller aflyst.

Det medførte også, at organisationen bag Pink Cup udsatte afslutningen af årets landsindsamling til den 9. oktober.

I mellemtiden var årets udgave af "Bare mænd støtter brysterne" blevet aflyst, og bestyrelsen i Trehøje Golfklub inviterede mændene til at deltage i den lokale Pink Cup-turnering.

Alle 98 pladser blev hurtigt besat, oplyser golfklubben i en pressemeddelelse.

Det samme var tilfældet i forhold til salget af det amerikanske lotteri, hvor flere personer ikke nåede at deltage, inden der var meldt udsolgt.

Igen i år var Trehøje-pigerne fra byens golfklub en af de ti største, lokale bidragsydere blandt deltagende klubber i Pink Cup.

Klubben samlede i weekenden 130.120 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse - nærmere bestemt kampen mod brystkræft.

Til turneringen blev de to Trehøje-spillere, der skal deltage i Pink Cups landsfinale, også fundet. Det blev Winni Bloch Lauridsen og Stinne Andersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Corona skabte alternativer

Annonce