Annonce
Holstebro Onsdag

Det skal i fremtiden være slut med vandkaos i byen

Det er situationer som denne, projektet skal forebygge fremover. Billedet er fra en tidligere oversvømmelse i Holstebro. Foto: Holstebro Kommune
I vinteren 2024/2025 kan Holstebro by være sikret mod oversvømmelser. Aftaler med lodsejere og nye løsninger med naturpleje og erstatningsnatur baner nemlig vejen for at meddele VVM-tilladelse til klimatilpasningsprojektet.

Holstebro: Når regnen falder, og vandet stiger voldsomt i Storå, skal et klimatilpasningsprojekt med sluser og dæmninger holde vandmasserne tilbage fra at oversvømme Holstebro midtby.

Sådan lyder det fra Holstebro Kommune i en pressemeddelelse.

Efter et omfattende arbejde med at undersøge mulige indsatser for at skabe erstatningsnatur og projekter for naturpleje ligger der nu en plan klar. Kommunen har derfor meddelt en VVM-tilladelse til projektet, og projekteringen kan gå i gang efter sommerferien.

Annonce

Med projektet vil kommunen kompensere for den natur, som bliver påvirket i ådalen øst for Mejrup ved motorvejen, når vandet i få dage holdes tilbage af en sluse.

Det sker ved at lave ny natur i stedet for det, som forsvinder, når anlægget bygges, og samtidig gennemføre plejeforanstaltninger på store naturarealer i ådalen.

I alt omfatter indsatserne 41 hektar, hvilket svarer til 57 fodboldbaner.

En kompliceret proces

Der er indgået frivillige aftaler om pleje og køb af arealer på 35 hektar med tre lodsejere. For det sidste delareal skal der laves planlægning med henblik på efterfølgende erhvervelse, lyder det i meddelelsen.


Resultatet er et godt eksempel på, hvordan partnerskaber på tværs af kommune, borgere og virksomheder kan løse de komplekse udfordringer, som følger af et projekt i denne skala

Torben Mølgaard, chef for Teknik og Miljø i Holstebro Kommune


Det har dog ifølge chef for Teknik og Miljø Torben Mølgaard været en kompliceret proces at få de konkrete projektbehov til at gå op med ønsker fra de lodsejere, der skulle indgås frivillige aftaler med.

- Men vi har mødt en utrolig velvillighed til at drøfte muligheder og ideer med lodsejerne og har samtidig fået hjælp fra landbrugets rådgivningsvirksomhed i Holstebro, SAGRO, til at vejlede lodsejerne om konsekvenser for deres virksomhed, siger Torben Mølgaard, som har det overordnede ansvar for klimatilpasningsprojektet.

- Resultatet er et godt eksempel på, hvordan partnerskaber på tværs af kommune, borgere og virksomheder kan løse de komplekse udfordringer, som følger af et projekt i denne skala, fortsætter han.

Forventningen er, at projektets første spadestik vil ske i foråret 2022, og det færdige projekt vil stå klar i vinteren 2024/2025.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

I efterårsferien kan børn komme på madskole

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Manden bag Odin Teatret hyldes på sin fødselsdag

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ejnar fra Ulfborg er landets bedste til at lave honning

Holstebro Onsdag

Han har en, to ... og snart tre spisesteder i byen

Holstebro Onsdag

Røde Kors-butikkens café er åbnet igen

Holstebro Onsdag

Svanerne er byttet ud med pingviner

Holstebro Onsdag

Fire guldmedaljer til unge karatekæmpere

Holstebro Onsdag

Forældre spiller en stor rolle for deres børns læselyst

Holstebro Onsdag

På jagt efter kærligheden - med en kameramand på slæb

Holstebro Onsdag

Han er blevet sin egen chef som fjerde generation i det gamle familiehus

Holstebro Onsdag

Gågadebutik flytter ind i 'Det Gule Hus'

Holstebro Onsdag

Livet fejres med musik og sang i kirke

Holstebro Onsdag

I Ulfborg og Vemb bliver litteraturen leveret lige til døren

Holstebro Onsdag

Lufthavn skal igen have flere penge: Vi gør det for erhvervslivet

Holstebro Onsdag

Udlært i juni - åbner egen salon i september

Holstebro Onsdag

Patrick går bogstaveligt talt forrest i kampen mod ensomhed

Holstebro Onsdag

Flere boliger i Vestjylland sælges som turbosalg

Holstebro Onsdag

På tur for at høre om kartoffelmel

Holstebro Onsdag

Penge til klasseværelser, hvorfra man kan fiske i Storåen

Holstebro Onsdag

Efter ni år i klubben slog han direktørens gamle rekord

Holstebro Onsdag

Efter halvandet års ventetid: Endelig kan Big Bio vise den nye Bond-film

Holstebro Onsdag

Valgmenighedspræst: Fra Grundtvig til Mads Langer

Holstebro Onsdag

Regionens mål er, at 75 procent af ambulancerne er fremme inden for ti minutter: I Vinderup er tallet 11,5

Annonce