Annonce
Holstebro Onsdag

Digital indgang til jobcenter skal sikre hurtigere hjælp

- Har du spørgsmål til din ansøgning, eller har du ikke opkobling til internettet, tilbyder vi naturligvis hjælp i fronten på jobcentret, siger jobcenterchef Birgitte Frydensbjerg. Foto: Jobcenter Holstebro
Sagsgangene skal effektiviseres, og derfor vil en ansøgers allerførste møde med jobcentret foregå digitalt. Ved at udfylde et spørgeskema vil ansøgeren hurtigt blive matchet med den rette medarbejder på jobcentret.

Holstebro: - Det er egentlig ikke raketvidenskab, men den digitale indgang skaber flow og effektiv fra dag ét.

Sådan siger jobcenterchef Birgitte Frydensbjerg i en pressemeddelelse fra Holstebro Kommune.

- Vi har arbejdet med den digitale tilgang gennem et års tid, og senest har vi - for at kvalitetssikre tilgangen - testet spørgeskemaet på en af byens ungdomsuddannelser. Har du spørgsmål til din ansøgning, eller har du ikke opkobling til internettet, tilbyder vi naturligvis hjælp i fronten på jobcentret. Men du har også mulighed for at få en ven eller familie til at hjælpe dig ved skærmen, fortsætter hun.

Den digitale indgang til jobcentret skal blandt andet sørge for, at man hurtigt bliver matchet med den rette medarbejder.

På den måde ledes ansøgeren den rette vej ind i jobcentret.

Annonce

Hurtigere videre

Ansøgeren kan via hjemmesiden selv udfylde de nødvendige oplysninger og har mulighed for at bruge god tid på at udfylde skemaet.


Vi håber, at den nye indgang betyder, at man hurtigere får afdækket sine muligheder omkring uddannelse eller job.

Birgitte Frydensbjerg, jobcenterchef


Ifølge Birgitte Frydensbjerg kan den digitale indgang medføre, at ansøgerens forløb med jobcentret går hurtigere.

- Vi håber, at den nye indgang betyder, at man hurtigere får afdækket sine muligheder omkring uddannelse eller job. I de situationer, hvor ansøgeren ikke er berettiget til offentlig forsørgelse eller reelt set fravælger at blive en del af systemet, går det også hurtigere, siger hun og tilføjer:

- Hver dag er en vigtig faktor - også hos uddannelserne og for virksomhederne, der mangler arbejdskraft.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vi slubrer rekordmeget saft i os

Holstebro Onsdag

Jeg er så glad for min cykel

Annonce