Annonce
Holstebro Onsdag

Drive-in test for ny coronavirus åbnet i Aarhus

Lørdag klokken ti åbner Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital en drive-in-test for corona-virussmitte. Foto: Tonny Foghmar, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital åbnede lørdag en ny testfacilitet for coronavirus. Man skal kontakte sin praktiserende læge først og kan derefter blive visiteret til en drive-in test.
Annonce

Regionen: For at kunne imødekomme et forventet behov for at teste flere personer for ny coronavirus (COVID-19), er Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital ved at indføre en ny testmulighed: En såkaldt drive-in, hvor man kan komme kørende og få foretaget en test af en medarbejder, mens man sidder i bilen.

- Det er dog helt afgørende, at bekymrede borgere ikke kører hen til den nye drive-in uden først at have ringet til deres praktiserende læge - eller vagtlægen udenfor lægens åbningstider, siger ledende overlæge og professor ved Infektionssygdomme Lars Østergaard.

- De personer, som kan testes i den nye drive-in, vil være borgere, som kun har få symptomer på ny coronavirus (COVID-19). Det kan eksempelvis være snue, hoste eller muskelømhed. Samtidig skal man have været i et af de områder, hvor der sker smittespredning, eller have været sammen med nogen fra de lande, der er syge.

Det er stadig den praktiserende læge (eller vagtlægen), som afgør, om borgeren lever op til case-definitionen for ny coronavirus. Den seneste case-definition kan ses i Sundhedsstyrelses nyeste retningslinje for ny coronavirus (COVID-19): https://bit.ly/32TAyT3

Annonce

Blive testet og kør hjem

Hvis den praktiserende læge (eller vagtlægen) vurderer, at personen lever op til kriterierne, ringer han til en læge på Infektionssygdomme. Hvis personen skal kaldes ind til en test, vil man derfra aftale, hvornår man kan køre ind til test på Aarhus Universitetshospital.

Når personen er testet i den nye drive-in, skal denne køre hjem igen og opholde sig uden fysisk kontakt til andre, indtil testresultatet forligger. Uanset om resultatet er positivt eller negativt, vil man blive ringet op af Infektionssygdomme, som vil fortælle, hvordan man nu skal forholde sig.

- Når man er blevet testet, vil der gå cirka et halvt døgn, før man kan regne med at få et resultat af testen. Og i de tilfælde, hvor testen er negativ, kan man endvidere regne med, at så er man ikke smittet, siger Lars Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce