Annonce
Holstebro Onsdag

Du er selv en dyr pige

Denne uges skribent er Stine Kjærside, journalist på Holstebro Onsdag. Foto: Johan Gadegaard.

De fleste kender mig som en sparsommelig type. Jeg er ikke nærig, men efter årevis med overforbrug er jeg i dag i gang med at sadle om og lære, hvordan jeg kan bruge mine penge på en måde, der også gavner mig i fremtiden. Og det tror jeg ikke, at nye sko eller en ny taske gør meget godt for.

Det gør pigerne i "De dyre piger", DR3's nye dokumentar, til gengæld. I dokumentaren følger vi fem unge kvinder, der alle er mere eller mindre afhængige af Instagram og muligheden det sociale medie giver en for at fremstille sit liv på den mest perfekte måde.

Og et perfekt liv er i disse kvinders hoveder lig med massevis af Chanel, Louis Vuitton og Gucci, ansigtsbehandlinger, frisørture, massager og falske negle. Deres forbrug er stort. Økonomi og hvor meget noget koster, bliver der også set stort på. En af dem køber eksempelvis et par Chanel-strømpebukser til omkring 1000 kroner. Et par sko må godt koste over 5.000 kroner, og øreringe til 20.000 kroner er ikke sjældne.

Annonce


De får helt sikkert en masse modeskabere til at skrige af grin og skåle i dyr champagne sammen med kapitalismen henne i hjørnet, mens kvinderne knokler i op til flere jobs for at få råd til det næste køb.


- Men det er altså ret billigt, lyder konklusionen om strømpebukserne.

Og alt er selvfølgelig relativt. Men jeg køber mine strømpebukser i Rema 1000 til 40 kroner.

Ikke overraskende har Mina, Amie, Amanda Sascha, Sofie Emilie og Matilde fået rimeligt hårde ord med på vejen af forargede seere. De er uintelligente, snobbede, overfladiske, idiotiske. Nogle mener endda, at pigerne bør gå til psykolog, når de fører den livsstil, de gør.

Internettrolls'ene har kronede dage.

Og ja, de unge kvinder hører til en lille del af samfundet, der ikke ser noget problem i, at en taske koster 18.000 kroner, og som gerne vil swipe dankortet gennem maskinen for at få den. De får helt sikkert en masse modeskabere til at skrige af grin og skåle i dyr champagne sammen med kapitalismen henne i hjørnet, mens kvinderne knokler i op til flere jobs for at få råd til det næste køb.

Og ja, jeg kan sagtens, med min markant anderledes livsstil, få lyst til at ryste på hovedet af dem og tænke, at nogle af dem måske er med i næste sæson af Luksusfælden.

Men er du eller jeg egentlig specielt meget bedre?

Jeg er glad for musik, og et særligt år formåede jeg at bruge mere end 50.000 kroner kun på koncertbilletter. Oveni kom så transporten (som i to tilfælde krævede fly tværs over Atlanten) og tonsvis af merchandise, som jeg købte i tissepauserne. Jeg har set den samme Paul McCartney-koncert fire gange over to år. Det kostede nogenlunde ligeså meget som et par Chanel-ballerinaer, kan jeg konstatere, som en af pigerne er lykkelig over at kunne hive med hjem i et afsnit.

Og et minde kan jeg ikke sælge videre, når jeg er klar til det næste.

Og hvad med dig? Har du et kæmpe fladskærmsfjernsyn stående i stuen, selvom mindre kunne have gjort det? Eller har dine børn mere legetøj, end de kan nå at lege med i løbet af en hel sommerferie? Står der Royal Copenhagen i bunden af dine frokosttallerkner og kopper, og har du ikke lige købt en sommerkjole, velvidende at du allerede har rigeligt derhjemme? Og hvor meget har alt det kostet dig tilsammen?

Langt de fleste af os har et voldsomt højt forbrug, hvad enten det er koncerter, middagstallerkner eller dyre tasker. Hvad prisen på ens overforbrug er, det er helt op til en selv. Men om der står Hermés eller H&M i mærket i nakken er for så vidt ligegyldigt.

Det skal jeg huske, inden jeg tillader mig at blive forarget over andres måde at bruge penge på.

Og det skal du også.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Skønhedsklinik flytter til 'den franske gade'

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Alternativ rockmusik på det ellers så stille bibliotek

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Kom gerne med en ufærdig idé - det her er ikke Løvens Hule

Holstebro Onsdag

Tidligere kromutters hjerte banker for forældreløse børn

Holstebro Onsdag

Egon på 93 år er skrevet op til friplejehjem: Han vil hjem til Holstebro

Holstebro Onsdag

Frivillig i aktivitetscenter: Jeg kan li' at gøre folk glade

Holstebro Onsdag

Slankeprodukter og influencere

Holstebro Onsdag

Han står nederst på listen: Jeg tror på, at jeg har en realistisk chance

Holstebro Onsdag

Elever kan lege chauffører for en dag: Kæmpe truck med indbygget simulator parkerer ved skole

Holstebro Onsdag

Krea-messe kommer til Mejrup

Holstebro Onsdag

Virksomhed havde hundredvis af ansatte, men nu er det slut: - Det er smaddertrist

Holstebro Onsdag

Biblioteket er også for babyer

Holstebro Onsdag

Trommeslager med rødder i Holstebro står for ny festival

Holstebro Onsdag

Seks forskellige jobopslag: Kendt burgerkæde har gang i svingdøren efter pandemien

Holstebro Onsdag

Symfoniorkester spiller musik fra kendte film

Holstebro Onsdag

Kom på gårdbesøg eller få en rundvisning på biogasanlæg

Holstebro Onsdag

Lille butik fylder rundt

Holstebro Onsdag

En aften med "arkivrotten"

Holstebro Onsdag

Sidste chance for at opleve stort dansk band

Holstebro Onsdag

Lokal forening har mistet hvert fjerde medlem

Holstebro Onsdag

Børnevenlig gudstjeneste og lasagne

Holstebro Onsdag

- Lad dig forføre af storslået klassisk musik

Holstebro Onsdag

Købmand var så småt ved at gå i panik, men så trådte lokalbefolkning til: - Jeg blev dybt taknemlig

Annonce