Annonce
Holstebro Onsdag

Efter 20 år som lærer i folkeskolen: Indsatsen over for ordblinde er bare ikke god nok

Johan Siggaard, der er 11 år og går i 3. klasse, har det svært med tal. Hans forældre har derfor meldt ham til og selv betalt for et forløb hos Helle Østergaard, der er matematikvejleder hos WiseMe. Her er det dog Pernille Sloth Lindhardt, der er indehaver af firmaet, som han får en en snak om tal sammen med. Foto: Johan Gadegaard
For halvandet år siden sagde 45-årige Pernille Sloth Lindhardt sit lærerjob op, og nu har hun etableret sit eget firma, der blandt andet tilbyder hjælp til ord- og talblinde samt unge med eksamensangst.

Holstebro: - Indsatsen i folkeskolen over for ordblinde og fagligt svage elever er bare ikke god nok. Det siger jeg med 20 års erfaring som lærer. Ordblindhed er ikke en sygdom, og det handler heller ikke om dårlig intelligens, men om en vanskelighed, der kan afhjælpes.

Sådan siger 45-årige Pernille Sloth Lindhardt, og hun tilføjer:

- Mange børn og unge lider under at være ordblinde, og for nogle varer det ved hele livet.

Annonce

Pernille har arbejdet som lærer i folkeskolen, på efterskole og specialskole. Senest underviste hun på Tvis Skole, men for halvandet år siden tog hun beslutningen om at sige lærerjobbet op.

- Jeg var kørt træt i at være i folkeskolen og havde ønsket at komme i gang med noget andet i en hel del år, fortæller Pernille, der først læste til læsevejleder og lige nu er ved at færdiggøre uddannelsen som ordblindelærer.

Tanken bag opsigelsen var at starte op for sig selv.

- Jeg vil gerne hjælpe dem, der ikke er tid til at hjælpe i folkeskolen, der ganske enkelt ikke har ressourcerne til de ordblinde elever, mener læreren, der den 1. marts "gik i luften" med sit eget firma, der har fået navnet WiseMe.

En virksomhed, som hun i 2021 tegnede de første skitser til det, men idéen til konceptet om at hjælpe børn og voksne med at lære har hun haft i hovedet længe.

- Foreløbig har vi fire elever inde i butikken, lød det fra Pernille, kort efter at virksomheden var blevet en realitet.

God mavefornemmelse

I WiseMe har Pernille Sloth Lindhardt tilknyttet fem freelancere som undervisere med specialer på hver deres område. Foruden undervisning af ord- og talblinde tilbyder WiseMe Bliv Bedre-kurser, eksamenshjælp, indsats mod eksamens-angst og online-undervisning til udenlandsk-danske elever.

- Jeg har en god mavefornemmelse, siger hun om den spæde start af firmaet, som hun tror på, at hun kan komme til at leve af - og som hun også har en ambition om skal kunne komme til at være levevej for flere ansatte.

Foreløbig holder WiseMe til i den lille tilbygning til privatboligen på Rudesvej midt i Holstebro, hvor Pernille bor sammen med sin mand, datter og hund. Men hun er sammen med sine undervisere ved at indrettet sig i et kontorfællesskab på Hjaltesvej, hvor der er plads til vokseværk.

Hendes ambition er at give børn, der er fagligt udfordrede, selvtilliden og troen på sig selv tilbage.

- Hvis troen på én selv forsvinder, bloker det for alt for meget. Derfor er det vigtigt at få hjælp af uddannede fagpersoner, lyder hendes mantra.

Jeg vil gerne hjælpe dem, der ikke er tid til at hjælpe i folkeskolen, der ganske enkelt ikke har ressourcerne til de ordblinde elever.

Pernille Sloth Lindhardt

Prøv at være ordblind

Det er lisgem at side og se på et teterstyke. Når jeg kan læse orende, så forgors hadnlin oge på cenen. Men når jeg mødder et ord, jeg ikke kar læse, så gar lyslet ud. Og så sider jeg brae og ser på en sort kasse. Jeg ved, at ordtet er inder i kaser; men jeg kan ikke luke den op. Hvis det så elndeg lykes at læse ortet, så grar kassnen og, og jeg har sen, havte ordtæt betyles. Den srtå på tetercemetn. Men tetrstjket gåne i setå.

Annonce

Når tallene driller

Forfatteren Sara Blædel, der selv er ordblind, har med blandt andet tv-programmer været med til at sætte fokus på ordblindhed, og nu er spotlyset også ved at blive rettet mod talblindhed. Derfor har Pernille også matematikvejledere tilknyttet.

- Talblindhed har været kendt i folkeskolen i mange år, men endnu kan man ikke stille en diagnose, forklarer hun.

Talblindhed eller matematikvanskeligheder er en særlig, selvstændig form for indlæringsvanskelighed, som der altså først i de senere år er kommet fokus på.

Flere og flere elever oplever matematikvanskeligheder, og undersøgelser viser, at op mod 25 procent af danske børn oplever at have vanskeligheder med tallene.

- Den talblinde mangler den helt grundlæggende forståelse for tal og mængder og har svært ved at skrive tal, læse tal og regne helt simple regnestykker, siger Pernille og forklarer, at matematikvanskeligheder og talblindhed kan få konsekvenser i andre fag som fysik og kemi.

- Den kan påvirke valget af den fremtidig uddannelse negativt, men også personligt og i dagligdagen kan udfordringerne få stor betydning. Børn med matematikvanskeligheder og talblindhed kan opleve faglige nederlag og komme ind i en spiral af forkerte strategier og mindreværdsfølelse, som udfordrer dem endnu mere, tilføjer hun.

Mere om ordblinde

Cirka syv procent af den danske befolkning er ordblinde, men selve ordblindetesten kom først i 2016, hvor man testede elever for dysleksi/ordblindhed.

Ordblinde klarer sig dårligere i skolen end andre. Hver tredje ordblind gennemfører ikke en ungdomsuddannelse.

Det er ikke særlige ord og bogstaver, der volder problemer. Det centrale for en ordblind er problemet med at forstå, hvilke lyde de forskellige bogstaver repræsenterer, når man læser og staver.

Ordblindhed er delvist arveligt. Der er fundet genetiske markører for, at risikoen for at blive ordblind er fire gange højere, hvis der er en forælder, der også er det. Problemet løber ofte igennem generationer.

Ordblindhed er ikke forbundet med lavere IQ. Det er en af de mest sejlivede fordomme, men ordblinde er lige så intelligente som normalbefolkningen, slår forskningen fast.

Den omvendte fordom om, at ordblinde skulle være specielt dygtige på andre områder for eksempel kreativt, holder heller ikke.

Noget tyder på, at drenge er oftere ordblinde end piger. Vi ved ikke så meget om hvorfor. Men det er oftere også drenge, der har sproglige vanskeligheder og kommer oftere til talepædagog.

Annonce

Lang vej til fuld løn

På spørgsmålet om hun som lærer ikke skulle være blevet i folkeskole og kæmpet kampen der i stedet for at forlade den og starte for sig selv, svarer Pernille Sloth Lindhardt:

- Den mission var jeg aldrig kommet igennem med i folkeskolen. Så den kamp har jeg opgivet for længe siden.

Helt uden indtægter har Pernille ikke været, siden hun sagde lærerjobbet op. Hun skriver nemlig også børnebøger og undervisningsmateriale for forlaget Gyldendal, og så har hun et lille bijob med at skrive undertekster for TV MidtVest.

- Der er lang vej til en fuld lærerløn, men drømmen overskygger det hele, For jeg VIL så gerne det her, siger Pernille Sloth Lindhardt.

Mere om talblindhed

Talblinde har vanskeligheder med at automatisere tal, antal og størrelser samt fastholde og anvende aritmetiske færdigheder.

Matematikvanskeligheder er en særlig, selvstændig form for indlæringsvanskelighed, som først i de senere år er kommet i fokus.

Undersøgelser viser, at op mod 25 procent af danske børn har matematikvanskeligheder.

WHO har defineret matematikvanskeligheder på linje med ordblindhed – som en indlæringsvanskelighed.
Den talblinde mangler den helt grundlæggende forståelse for tal og mængder.

To til fem procent af den danske befolkning har specifikke matematiske udfordringer og lider af talblindhed/dyskalkuli - det vil sige, at de har svært ved at skrive tal, læse tal og regne helt simple regnestykker.

Matematikvanskeligheder og talblindhed kan få konsekvenser i andre fag for eksempel fysik og  kemi og fremtidig uddannelse kan blive påvirket negativt, men også personligt og i dagligdagen kan udfordringerne få stor betydning.

Børn med matematikvanskeligheder og talblindhed kan opleve faglige nederlag og komme ind i en spiral af forkerte strategier og mindreværdsfølelse, som udfordrer dem endnu mere.

Matematikvanskeligheder er en særlig, selvstændig form for indlæringsvanskelighed, som først i de senere år er kommet i fokus. - Flere og flere elever oplever matematikvanskeligheder, lyder erfaringen hos det nyetablerede firma, WiseMe. En af dem, der har svært ved at forstå tallene, er Johan på 11 år. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Holstebro Onsdag

Årets TTH-spiller er kåret

Annonce
Holstebro Onsdag

Brugte briller kan gøre stor gavn igen

Annonce
Holstebro Onsdag

Hun har nået pensionsalderen, men fortsætter i jobbet: - Jeg kan bare ikke lade være

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Pantdonation støtter fodboldhold for børn med særlige behov: - Fællesskabsfølelsen er ikke til at tage fejl af

Holstebro Onsdag

Byfesten i Borbjerg Hvam vender tilbage

Holstebro Onsdag

Fotoudstilling om de rodløse i vores samfund: - Jeg vil give de hjemløse en stemme og et ansigt

Holstebro Onsdag

Tag på vandet med Holstebro Surf Klub - og måske hele vejen til Thorsminde

Holstebro Onsdag

Logan og Helmig-jam: Kulturperlen skyder sommeren i gang med dobbeltkoncert i Lystanlægget

Holstebro Onsdag

Farverig udstilling på café

Holstebro Onsdag

Teater om den europæiske ligestillingsdrøm i opløsning

Holstebro Onsdag

Familiebutik har byens bedste service: Vi gør, som vi gerne selv vil behandles

Holstebro Onsdag

Sæt pris på hverdagene - dem er der nemlig flest af

Holstebro Onsdag

Nu begynder din fjernvarme at stige: - Jeg har allerede siddet med trøje og tæppe indenfor, så jeg kunne skrue ned for varmen

Holstebro Onsdag

Klager over Interflora tikker ind: - Hjælp os med at sprede budskabet

Holstebro Onsdag

Foredrag: Er der en styrke gemt i magtesløsheden?

Annonce