Annonce
Holstebro Onsdag

Efter halvandet års ventetid: Endelig kan Big Bio vise den nye Bond-film

- Premieren på James Bond-filmen, No Time to Die, er værd at fejre. Derfor har vi besluttet os for en gallaforestilling i bedste biograf-åbningsstil - præcis som vi havde tænkt det i 2020, siger biografejer Louise Obel. Arkivfoto: Morten Stricker
Torsdag den 30. september får No Time To Die, der oprindeligt var planlagt til biografåbningen i 2020, endelig premiere. Det fejrer den Big Bio med en gallaforestilling.

Holstebro: - Bond-filmen, No Time To Die", har været en skæbnesvanger film for Big Bio i Holstebro - og for os har den været synonym med den åbning, der aldrig lykkedes, og som blev mit livs mareridt. Men nu er filmen her endelig, og nu skal den fejres.

Sådan siger Louise Obel, der sammen med sin mand, Henrik Obel, driver den nye biograf i Holstebro.

Åbningen af Big Bio i Enghaven var planlagt til 2020 med den nye James Bond-film på lærredet, men den plan spændte coronaen ben for. Filmen blev flyttet op til flere gange, og biografen har siden kæmpet med nedlukninger og genåbninger uden de helt store internationale film på lærredet.

Annonce

Men nu sker det endelig efter at have ventet på filmen i mere end halvandet år: Torsdag den 30. september kan biografen vise filmen med Daniel Craig i rollen som 007.

-  Vi arrangerer en gallaforestilling, som vores gæster kan købe billet til, og vi krydser fingre for, at billetterne bliver revet væk, siger Louise Obel.

Bond-filmen, No Time To Die", har været en skæbnesvanger film for Big Bio i Holstebro - og for os har den været synonym med den åbning, der aldrig lykkedes, og som blev mit livs mareridt. Men nu er filmen her endelig, og nu skal den fejres.

Louise Obel, biografejer

Filmen vises i et set up med rød løber, champagne, levende musik og cocktails. Holstebros borgmester, H. C. Østerby (S) og biografejer Louise Obel får ordet, inden filmen går hen over lærredet i Sal 1, der har 188 pladser.

I en pressemeddelelse konstaterer H. C. Østerby, at det har været en hård start for byens nye biograf, men med Bond-premieren kan Vestjylland og Danmark se frem til at få de store, internationale biografoplevelser tilbage.

- Det er ingen hemmelighed, at mange af vores lokale erhvervsdrivende har været presset under corona på samme måde som byens nye biograf. Det har været svært for os at se på, at så stort et projekt ikke har kunnet få den åbning og start, som der var behov for, siger borgemesteren, der ser gallaforestillingen som en markering af en ny start for både biografen og byen som sådan.

Vestjysk opbakning

Louise Obel ser med premiere på Bond-filmen lys for enden af tunnelen, når biografen kan byde internationale film velkommen tilbage til de danske biografer uden restriktioner.

- Der har heldigvis været mange gode, danske film, der normalt kun udgør 20 procent af vores omsætning, siger biografdirektøren, der glæder sig over stor opbakning fra det vestjyske publikum på de store, danske titler.

Billetsalget til No time To Die begyndte mandag den 20. september klokken 10.00. Biografen har valgt at dedikere hele sit program på premieredagen den 30. september til James Bond ved at vise ”No Time To Die” i alle fem sale hele dagen.

Er man derfor ikke hurtig nok til at få fat på en billet til gallaforestilling, er der stadig  mulighed for at købe en billet til en premierevisning på James Bond.

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Tredje generation af kartoffelavlere: Pasta og ris er jeg helst fri for

Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Pas din egen tallerken

Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Vicki Berlin: Vi tager det bedste af det bedste med til Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

Koordinator jubler over kommende foredrag: - Aldrig har jeg mødt et menneske med så stort et gåpåmod og livsglæde

Holstebro Onsdag

Kommende konfirmander fortæller om deres kirke

Holstebro Onsdag

Kommuneplan vedtaget efter stort engagement fra borgere

Holstebro Onsdag

Menighed og forening inviterer til kulturmøder

Holstebro Onsdag

Valgdebat om det gode børne- og ungdomsliv

Holstebro Onsdag

Russiske professorer giver koncert på Nørre Vosborg

Holstebro Onsdag

En inspiration til at søge oprigtig kærlighed

Holstebro Onsdag

Konditor: Lav dejen nu og få gudegode honninghjerter til jul

Holstebro Onsdag

Børnebilletter, loppemarked og krybdyr i center

Holstebro Onsdag

Præst og direktør holder foredrag om ny hospitalskirke

Holstebro Onsdag

Erling elsker en sport, som færre og færre dyrker: - Jeg holder på, at alle stress-ramte burde prøve det her

Holstebro Onsdag

Bestseller som teater i Musikteatret

Holstebro Onsdag

Slut efterårsferien af med en teaterkoncert

Holstebro Onsdag

Svend Åge mødte sine gamle soldaterkammerater med komiker i spidsen og TV-hold i ryggen: - Det var vildt sjovt

Holstebro Onsdag

Nanna stiller op til byrådsvalget: Hun vil ikke miste retten til at brokke sig

Holstebro Onsdag

77-årig blomsterkunstner pynter hele herregården selv

Holstebro Onsdag

Cirkus rykker ind i hallen med forestilling

Holstebro Onsdag

Genbrugsmarked i Plexus

Holstebro Onsdag

30 kunstnere og kunsthåndværker udstiller i Skave

Holstebro Onsdag

Fem dages street food-festival i efterårsferien

Annonce