Annonce
Holstebro Onsdag

Efterspørgslen på genbrugsplast eksploderet på Færch

Plastvirksomheden Færch Plast er solgt til kapitalfonden EQT.
Klimadagsordenen og fødevarevirksomhedernes grønne profiler har sendt efterspørgslen på genanvendelig plast på himmelflugt hos Færch Plast i Holstebro.
Annonce

Holstebro: Flere af de store fødevarevirksomheder har sat mål op om at blive klimaneutrale gennem en grøn emballageomstilling. Det har sat efterspørgselen på grønne løsninger på himmelflugt, og det kan man mærke hos Færch Plast i Holstebro:

- Det er ikke sådan, at vi kan sige, at vi har 80 procent mere efterspørgsel end førhen, men bæredygtighed er et væsentlig parameter i næsten samtlige dialoger med kunderne i dag, siger Jesper Emil Jensen, regionaldirektør. Færch Plast har været nødsaget til at købe op i udlandet for at få dækket behovet for genanvendelig materiale, forklarer han.

Virksomheden har gennem de seneste år arbejdet på at bane vej for den genanvendelige plast i deres produkter. Langt de fleste af virksomhedens produkter laves af såkaldt PET-plast, og her er andelen af genanvendelig plast i produkterne gået fra noget nær nul procent for ti år siden til de 80 procent, som virksomheden nu kan bryste sig af.

Annonce

Mindre energi

I juli sidste år gik Holstebro-virksomheden på opkøb i Holland og overtog aktiemajoriteten i 4PET Group, der blandt andet er eksperter i genbrug af plastikservice. Teknologien herfra er siden blevet brugt til at sætte ekstra skub i genanvendeligheden, så Færch Plast ikke bare kan genanvende plastikken fra genbrugsflasker - men nu også kan genanvende plastikken fra salatbakker og kødbakker.

- Det har jo været en væsentlig investering for os, men det erstatter omvendt nogle nyvarer, vi ellers skulle have købt langt væk fra, siger han.

For i stedet for at skulle "trylle" rådiesel om til plast - en proces, der kræver meget energi - kan man nu i højere grad genanvende det plast, der allerede er sat i verden. Og det sparer virksomheden og resten af verden for en stor mængde CO2.

- Det er cirka en halvering. Man bruger halvt så meget energi ved at genanvende, siger han og tilføjer:

- Alene vores Holstebro-fabrik, og vi har 12 fabrikker i alt, bruger cirka 25 procent mere genanvendt plast, end hvad der bliver samlet ind totalt i Danmark fra pantsystemet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Holstebro går efter guldet

Annonce