Annonce
Holstebro Onsdag

Erhvervsuddannelse på dagpenge

Annika Møller Pedersen er i færd med at tage en uddannelse på dagpenge. Pressebillede
Er man ledig, kan en uddannelse være vejen tilbage til arbejdsmarkedet.
Annonce

Holstebro: En erhvervsuddannelse kan styrke mulighederne for, at man som ledig kommer tilbage på arbejdsmarkedet i et nyt og længerevarende job. Via puljen til Uddannelsesløft kan man tage en erhvervsuddannelse, mens man er ledig, over 30 år og modtager dagpenge.

- Lige nu er der en rigtig god grund til at bruge tiden som ledig til at opkvalificere sig, da mange virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft. Mulighederne er til stede i dag til at uddanne sig, mens man er ledig, og så kan man lige så godt benytte sig af det, siger Lars Stampe (S), der er formand for Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune.

43-årige Annika Møller Pedersen havde tidligere arbejdet som ufaglært produktionsarbejder. Efter flere års hårdt arbejde fik hun ondt i skuldrene og endte med at blive opereret.

Da hun efterfølgende blev ledig, fik hun gennem jobcentret lagt en plan for at begynde på en CNC-uddannelse. Den uddannelse kunne Annika Møller Pedersen tage på fuld dagpengesats, da det er et område, hvor der mangler arbejdskraft.

Men efter et stykke tid fandt hun ud af, at justeringen af maskinerne over skulderhøjde gav hende flere smerter. Hun tog en samtale med en studievejleder og fandt ud af, at uddannelsen som teknisk designer kan være noget for hende.

Teknisk designer er en uddannelse, hvor Annika kun kan få 80 procent af dagpengesatsen. Annika Møller Pedersen var dog fast besluttet på, at hun ville videre, selv om hun skulle gå ned i dagpenge.

- Det er da hårdt økonomisk, men det er en overskuelig periode, siger Annika, og tilføjer:

- Bagefter håber jeg jo på, at jeg finder mig et fast arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Nordens Lund blev indviet

Annonce