Annonce
Holstebro Onsdag

Et løb for både små og store superhelte

Igen i år vil helteløbet foregå virtuelt. Det vil sige, at familierne selv bestemmer, hvor og hvornår man vil løbe. Foto: Børneulykkesfonden

Holstebro/Struer: Det er fuld fart frem og godt humør, når Danmarks små og store superhelte løber afsted til Det Virtuelle Helteløb fra den 30. april til 2. maj.

Det Virtuelle Helteløb er et familieløb, hvor det ikke handler om at nå først i mål men derimod om at have det sjovt under løbet, mens man gør en forskel for indlagte børn i Danmark.

Det skriver Legeheltene, der er et initiativ af Børneulykkesfonden, i en pressemeddelelse.

Annonce

Til helteløbet løber familier sammen - men hver for sig. Der vil derfor ikke være nogen fælles start, og som deltager vælger man selv, hvor og hvornår løbeturen skal foregå.

Flere informationer om Det Virtuelle Helteløb

Det Virtuelle Helteløb foregår i storebededagsferien fra den 30. april til den 2. maj med løbere i hele Danmark.

Løbet afholdes virtuelt, hvilket vil sige, at deltagerne helt selv bestemmer, hvor og hvornår man vil løbe. Der vil ikke være en fælles start.

Alle deltagere får før løbet tilsendt et startnummer, heltekappe- og maske i valgfri farve, diplom samt opvarmningsvideo med Legeheltene. Prisen per deltager er 100 kroner, som går til Børneulykkesfondens Legehelte.

Læs mere og køb billet på: https://helteloebet.dk/.

I forbindelse med løbet bliver alle deltagere forvandlet til superhelte med heltemasker og heltekapper i enten blå, grøn, orange, pink eller gul farve.

Inden løbet er der selvfølgelig virtuel opvarmning med Legeheltene, så alle er varme og helt klar, når ruten skal tilbagelægges.

Det Virtuelle Helteløb arrangeres til fordel for Legeheltene, som arbejder for at skabe mere aktiv leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn mellem 0 og 14 år, der hvert år indlægges i Danmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

En vatpind i halsen

Holstebro Onsdag

Kom ud at gå i skoven

Annonce