Annonce
Holstebro Onsdag

Få HK'ere kan svare ja til at arbejdspladsen har sexchikane-politik

Marianne Køpke, der er afdelingsformand for HK MidtVest. anbefaler, at de midt- og vestjyske virksomheder får udarbejdet en politik mod seksuel chikane. Pressebillede
Ny undersøgelse viser, at hver anden HK'er i Midt- og Vestjylland ikke ved, om deres arbejdsplads har en politik mod seksuel chikane.
Annonce

Midt- og Vestjylland: Det er de færreste midt- og vestjyske HK'ere, der kan svare ja til, at deres arbejdsplads har en politik mod seksuel chikane. En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for HK Danmark, viser, at hver anden ikke ved det.

Det skriver HK MidtVest i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen viser, at de midt- og vestjyske HK'ere ligger et godt stykke under landstallet, når det handler om, hvor mange der kan svare ja til, at deres arbejdsplads har en politik - det vil sige konkrete retningslinjer - for, hvordan de skal forholde sig, hvis nogen bliver udsat for eller er vidne til grænseoverskridende seksuel adfærd - og retningslinjer for hvem man skal gå til.

Kun 26 procent af de midt- og vestjyske HK'ere mod 38 procent på landsplan kan svare ja til, at arbejdspladsen har en politik. Faktisk svarer hver anden, nemlig 49 procent mod 41 procent på landsplan, at vedkommende ikke ved, om der er en politik på deres arbejdsplads.

- Det er bekymrende, at så mange ikke aner, om arbejdspladsen har en politik, når vi ved, at en politik har stor betydning i forhold til at afhjælpe problemet med seksuel chikane, lyder det fra Marianne Køpke, der er afdelingsformand for HK MidtVest.


I takt med, at det nu er blevet legalt at snakke om, kan vi frygte, at der kommer et boom af sager.

Marianne Køpke, afdelingsformand for HK MidtVest.


Fagforbundet ser i øjeblikket ingen sager om seksuel chikane.

- Men det kan skyldes, at folk ikke tør snakke om det. Undersøgelsen viser nemlig, at seks procent af de midt- og vestjyske HK’ere de seneste 12 måneder har været udsat for seksuel chikane på deres arbejdsplads, siger afdelingsformanden og tilføjer:

- De seneste tre år er der faktisk tre procent, der mere end fem gange har været udsat for en eller flere former for uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen. Så det sker, og i takt med, at det nu er blevet legalt at snakke om, kan vi frygte, at der kommer et boom af sager, siger hun.

Blandt de HK'ere, der på landsplan svarer, at deres arbejdsplads har en politik mod seksuel chikane, har 4,1 procent været udsat for chikane. Blandt de medlemmer, som svarer nej, vokser andelen til over det tredobbelte, nemlig 13,2 procent.

På landsplan har hver fjerde, nemlig 24,6 procent, af HKs medlemmer været udsat for seksuelle krænkelser inden for det seneste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Holstebro Onsdag

Julemarked i Haderup aflyst

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce