Annonce
Holstebro Onsdag

Fantasibilleder på Holstebro Aktivitetscenter

John Nielsen fortæller, at han tit prøver at indfange specielle træk i menneskers ansigter. Pressebillede
Annonce

Holstebro: Samtidig med at Holstebro Aktivitetscenter slår dørene op igen efter sommerferien, hænges nye malerier op i foredragssalen.

Kunstneren bor i Holstebro, hedder John Nielsen og er autodidak maler. Som dreng tegnede han på hvad som helst, men først da hans storebror for et par år siden foreslog ham at gå i gang igen, begyndte han med sine fantasibilleder.

Hans billeder fortæller, at han hører til den yngre generation, for dels er science fiction meget synlig, dels er billederne tegnet med blyant og farvelagt med Caran d’Ache.

John Nielsen fortæller, at han tit prøver at indfange specielle træk i menneskers ansigter. Derfor er det heller ikke tilfældigt, at ansigter er det væsentligste i alle hans billeder. Ofte stiliserede, ovale masker med spidse hager og med uhyggelige øjne: en fremtidsfantasi kombineret med drager og vampyrer.

Ind føler beskueren sig hensat til en anden planet langt væk fra jorden, men alligevel i solens nærhed. Billederne vises i denne måned og september.

/EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce