Annonce
Holstebro Onsdag

Far og søn driver virksomhed sammen: Vi er gode til at få renset luften

Selv om Alex og Jesper Nielsen vender ryggen til hinanden på billedet, så har de som far og søn hinandens ryg i et firma, hvor de arbejder sammen med flere andre familiemedlemmer. Foto: Morten Stricker
Jespers Planteskole er på alle måder en familievirksomhed: Bedstefar var i sin tid med til at etablere planteskolen, der nu ejes og drives af far og søn. Mor, storebror, faster og ægtefælle arbejder også i firmaet.

Holstebro: Han ville egentligt have været skovfoged, men karaktererne i skolen rakte ikke til det.

Så han valgte den næstbedste løsning og blev udlært gartner.

Og det valg lagde grunden til Jespers Planteskole, der i dag beskæftiger omkring 100 medarbejdere, og som i disse år oplever vækst og overskud efter år med panderynker og røde tal på bundlinjen.

Annonce

Jesper Nielsen, der i dag er 58 år, lagde navn til planteskolen, som han i 1988 slog døren op til  sammen med sin far, Tage Nielsen. Faderen drev en blomsterforretning i Enghaven, før han besluttede sig for at gå i kompagniskab med sin søn og etablere en planteskole på den gård på Harrestrupvej uden for Holstebro, hvor Jesper var født.

- Jeg er vokset op med en mor og en far, der var selvstændige, og allerede da jeg gik i lære, talte vi om at åbne virksomhed sammen. Det var velforberedt, fortæller Jesper, der kun var 24 år og  kun næsten udlært, da han blev selvstændig sammen med sin far.

Historien gentog sig

Den historie blev gentaget i næste generation.

Jespers yngste søn, Alex, var nemlig kun 22 år, da han meddelte sin far, at nu var han som nyudlært gartner klar til at gå ind i familiefirmaet.

- Far mente nu, at det var for tidligt for mig, konstaterer 28-årige Alex, der sammen med sin far sidder i den forholdsvis nye kantine, der er blevet bygget bag salgslokalerne med planter, krukker og andre haveting.

Begge sidder iført grøn-sort havejakke med navn og logo på brystlommen med et kaffekrus på bordet foran sig.

- Ja, jeg mente jo, at han skulle have lidt mere livserfaring, før han kom med ind i firmaet, indskyder hans far, der dog ændrede mening, da Alex begyndt at lufte planer om at søge andre græsgange.

- I vores branche er der ikke ret mange generationsskifter, siger Jesper, der fra sine 11 år som formand for brancheforeningen kun alt for godt ved, at antallet af medlemmer de seneste 15 år er gået 162 til 62.

Så han var klar over, at han hellere måtte slå til. Alex, der overtog mange af sin bedstefars opgaver, blev medejer i 2016 - med 49 procent til sønnen og 51 procent til farmand.

- Det er jo Jesper, der chefen, og det er ham, der har det afgørende ord, siger Alex, der lige siden, han var lille, har kaldt sin far ved fornavn.

-  Det lød så dumt at sige far, når kunder og ansatte hørte på, forklarer sønnen, der i øvrigt ikke har ambitioner om at få sit eget navn eller "& søn" tilføjet til firmanavnet.

Arbejdsfordelingen er den, at Alex tager sig af alt det udendørs og lager, mens Jesper står for  blandt andet indkøb og administration.

Annonce

En rigtig arbejdshest

For Alex, der er lidt af en håndværkertype, har det altid ligget i kortene, at han skulle have en "grøn" uddannelse. Lige fra barnsben har han opholdt sig meget og arbejdet på planteskolen.

- Alex har bare altid været her, mens hans storebror mest vidste, hvor isboksen stod, konstaterer Jesper med et smil.

Storebror, der hedder Anders, er 32 år og far til to sønner, kom for snart tre år tilbage som ansat i firmaet, og han tager sig af det tekniske omkring firmaets webshop.

I det hele taget er det på alle måder en familievirksomhed:

Bedstefar Tage, der i dag er 83 år, kommer stadig i firmaet. På kontoret sidder foruden Anders også drengenes mor og Jespers kone, Kirsten, sammen med Jespers søster, Charlotte.

Anders' kone har arbejdet i butikken. Alex' kone, Sandra, som han mødte på jobbet, arbejder også i firmaet, når hun altså ikke er på barsel, som hun er nu med parrets første barn, Emily på syv måneder.

- Jeg holdt selv 14 dages barsel - sådan on and of, fortæller Alex med et skævt smil og afslører, at han er lidt af en arbejdshest, der aldrig holder sommerferie og ikke tager flere fridage end højst nødvendigt.

Byture blev det dog til i de yngre dage.

- Men jeg kom stadig på arbejde næste morgen, fastslår han.

Far og søn, Jesper og Alex Nielsen, er enige om, at selv om webshoppen er en succes, er det vigtigt at bevare den fysiske butik. - Kunderne er trygge ved at kunne komme ud og se varen. før de køber den, forklarer Jesper, der her ses ude på lageret sammen med Alex. Foto: Morten Stricker
Annonce

Ligner sin bedstefar

Ulemperne ved at arbejde sammen som far og søn er for Alex, at familien ses så meget på arbejdet, at det tager lidt af magien af familiesammenkomsterne.

Da han var yngre, irriterede det ham, at kunderne helst ville ekspederes af hans far og ikke rigtig troede på, at den unge mand vidste noget om planter.

- Nu er det da bare rart, at de forstyrrer ham i stedet for mig, smiler Alex.

- Jeg har lært at sige til andre, at det skal de spørge Alex om, indskyder hans far.

Som en af de største ulemper peger Jesper på, at enten far eller søn altid skal være på arbejde, og det gør, at de to generationer ikke kan tage på ferie sammen, som han og konen kan gøre med Anders og hans familie.

Om fordelene ved at arbejde sammen med sin søn siger Jesper:

- Jeg kan stole rigtigt meget på min kompagnon.

Alex nikker og tilføjer, at der selvfølgelig er ting, de to er uenige om.

- Vi er gode til at få renset luften, siger faderen og fortæller om dengang, han efter en diskussion sagde til sønnen, at han da også kom til at ligne sin bedstefar mere og mere.

- Det vil jeg da også hellere, end jeg vil ligne dig, lød svaret.

- Og den sved, indrømmer farmand.

Til at begynde med syntes webshoppen at være en dårlig idé, fordi der var for meget arbejde og for få penge i den, men i dag er det netbutikken, der driver forretningen i Jespers Planteskole. - Det var det rigtige, vi gjorde, men det var lige før, det havde kostet os for mange penge. siger Jesper Nielsen (til højre), der her får en snak med Alex. Foto: Morten Stricker
Annonce

Gæld og røde tal

Da Alex gik ind i firmaet i 2016, skød han penge i virksomheden, men de første fire år var økonomisk dårlige år med millionunderskud.

- Jeg havde det dårligt med, at Alex blev forgældet. Hvad er det, jeg har lokket ham med ind i?, spurgte jeg mig selv om, men jeg trøstede mig med, at det var ham selv, der gerne ville, beretter Jesper.

Det var firmaets webshop, der drænede kassen, men netbutikken viste sig at være den rigtige investering, der fra 2019 fik tallene til at skifte farve fra rødt til sort.

Sidste år stod butikken for 25 procent af omsætningen, mens nethandlen tog sig af resten.

Coronakrisen pustede liv i haveinteressen, og fik omsætningen til at vokse eksplosivt fra 18 millioner kroner i 2019 til 44 millioner kroner i 2020.

Da der var flest ansatte, var planteskolen oppe på 150 navne på lønningslisten. Nu har ordrerne stabiliseret sig, og firmaet har lige været igennem en større investering i at anlægge ny asfaltvej, ny indgang og et større salgsområde.

- Jeg har lovet, at det er sidste gang, vi kommer ud i en større investering, mens jeg er med, siger Jesper, der om tre til fire år forventer at gå ned i tid og i ejerandel.

Hvordan det helt præcist skal skrues sammen, er ikke aftalt endnu.

- Jeg har ikke forstand på alt det tekniske, siger Alex om muligheden for, at hans storebror indgår i firmaet som medejer.

- Som far var det værste, der kunne ske, at mine to sønner ikke kunne blive enige, og at det gik ud over forholdet mellem dem, forklarer Jesper, der også lige skal vænne sig til tanken om, at det en dag ikke længere er ham, der har det sidste ord at sige i familiefirmaet.

For som han siger.

- Det betyder da meget for mig, at firmaet fortsætter i familien. Min far har fået en god alderdom ved at kunne komme og gå her, som han vil. Og det håber jeg da også, at jeg får lov til at få. Men ikke for enhver pris.

Jeg havde det dårligt med, at Alex blev forgældet. Hvad er det, jeg har lokket ham med ind i?, spurgte jeg mig selv om, men jeg trøstede mig med, at det var ham selv, der gerne ville.

Jesper Nielsen, Jespers Planteskole
Jesper og Alex Nielsen ses her midt i planteskolen med citrontræerne i baggrunden. Dem har Alex været en tur på Sicilien for at købe. Foto: Morten Stricker
Annonce
Holstebro Onsdag

Årets TTH-spiller er kåret

Annonce
Holstebro Onsdag

Brugte briller kan gøre stor gavn igen

Annonce
Holstebro Onsdag

Pantdonation støtter fodboldhold for børn med særlige behov: - Fællesskabsfølelsen er ikke til at tage fejl af

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Byfesten i Borbjerg Hvam vender tilbage

Holstebro Onsdag

Fotoudstilling om de rodløse i vores samfund: - Jeg vil give de hjemløse en stemme og et ansigt

Holstebro Onsdag

Tag på vandet med Holstebro Surf Klub - og måske hele vejen til Thorsminde

Holstebro Onsdag

Logan og Helmig-jam: Kulturperlen skyder sommeren i gang med dobbeltkoncert i Lystanlægget

Holstebro Onsdag

Farverig udstilling på café

Holstebro Onsdag

Teater om den europæiske ligestillingsdrøm i opløsning

Holstebro Onsdag

Hun har nået pensionsalderen, men fortsætter i jobbet: - Jeg kan bare ikke lade være

Holstebro Onsdag

Familiebutik har byens bedste service: Vi gør, som vi gerne selv vil behandles

Holstebro Onsdag

Sæt pris på hverdagene - dem er der nemlig flest af

Holstebro Onsdag

Nu begynder din fjernvarme at stige: - Jeg har allerede siddet med trøje og tæppe indenfor, så jeg kunne skrue ned for varmen

Holstebro Onsdag

Klager over Interflora tikker ind: - Hjælp os med at sprede budskabet

Holstebro Onsdag

Foredrag: Er der en styrke gemt i magtesløsheden?

Annonce