Annonce
Holstebro Onsdag

Flere millioner har deltaget - nu kommer kurset til Holstebro

- Vi håber, at mange er nysgerrige og vil have lyst til udforske spørgsmål om liv, tro og mening. Alpha er en enestående mulighed for, at mennesker kan berige hinanden ud fra forskellige synspunkter, værdier og holdninger, siger Mette Villerup, der er præst i Holstebro Pinsekirke, om kurset. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Annonce

Holstebro: Med plakater i lygtepæle, reklamer i busser og bannere fordelt rundt i Holstebro er byens borgere inviteret til Alpha, der er udviklet af kirken, Holy Trinity Brompton, i London.

Det er et kursusforløb, hvor man sammen med andre kan udforske nogle af livets store spørgsmål.

Foreløbigt har 25 millioner mennesker over hele verden deltaget.

Det er Holstebro Oasekirke og Holstebro Pinsekirke, der er gået sammen om at få Alpha til byen.

- Vi håber, at mange er nysgerrige og vil have lyst til udforske spørgsmål om liv, tro og mening. Alpha er en enestående mulighed for, at mennesker kan berige hinanden ud fra forskellige synspunkter, værdier og holdninger. Kurset lægger op til en åben og fordomsfri samtale om livets store spørgsmål, og det er vores mål, at alle, der deltager, vil føle sig respekteret uanset religiøst standpunkt, overbevisning eller mangel på samme, siger Mette Villerup, der er præst i Holstebro Pinsekirke.

Konceptet er tværkirkeligt og har ikke fokus på én bestemt kirke eller kirkeretning.

Der er introaften onsdag den 16. september klokken 18.30 til 21 i Holstebro Pinsekirke, der har til huse på Allegade.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Frokostjazz på Tobaksfabrikken

Annonce