Annonce
Holstebro Onsdag

Flere og flere kvinder falder for bi-beskæftigelsen

Hvis cornapandemien har lært os noget, så er det at bage brød med surdej, dyrke haven og gå på opdagelse i den danske natur. Dansk Biavlerforening mener, at biavl kan noget på alle tre områder, og det har især kvinder fået øjnene op for. Arkivfoto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
For ti år siden var hver sjette biavler en kvinde. Andelen er siden steget stødt, og i dag er hver tredje ny biavler en kvinde. Det er særligt tanken om selvforsyning og indblikket i biernes verden, som får kvinderne til at trække i bidragten.

Danmark:  Kvinder er da også biavlere.

Sådan lyder det fra Danmarks Biavlerforening, der kan konstatere, at flere og kvinder trækker i bidragten og bliver biavlere.

- I Danmarks Biavlerforening foretager vi hvert femte år en undersøgelse af, hvem der er biavlere. Den seneste undersøgelse er fra 2016 og viste, at 23 procent af vores medlemmer var kvinder. Kigger vi tilbage til 2006, var kun godt ti procent af medlemmerne kvinder. Når vi så ser på de nye medlemmer i dag, så viser det sig, at hver tredje af årets nye medlemmer er en kvinde, siger Arne T. Henriksen, der er formand for Danmarks Biavlerforening, i en pressemeddelelse.

Annonce

Under pandemien har et stigende antal danskere har fået øjnene op for, at biavl rummer aspekter af selvforsyning, aktiviteter for hele familien og ikke mindst naturoplevelser.

- Det har særligt kvinderne fået øje for, mener biavlerforeningen.


Kigger vi tilbage til 2006, var kun godt ti procent af medlemmerne kvinder. Når vi så ser på de nye medlemmer i dag, så viser det sig, at hver tredje af årets nye medlemmer er en kvinde.

Arne T. Henriksen, formand for Danmarks Biavlerforening


Der er flere årsager til, hvorfor man begynder på biavl. Blandt andet har de senere års fokus på insektlivets tilbagegang og betydningen heraf, ført til en stigende bevidsthed om nødvendigheden af at hjælpe - blandt andet ved at så blomster til bierne og andre insekter.

- Men der er helt klart også en stigende interesse for selv at producere en del af sine fødevarer, og på den måde have styr på, hvordan fødevarerne er produceret, lyder vurderingen fra foreningen.

I husholdningen kan honning fuldstændig erstatte sukker. Vil man være selvforsynende med honning skal der ikke så meget til, da en enkelt bifamilie kan give 30 til 50 kilo honning på et år. Og det kan sagtens passes ind i en lille parcelhushave, mener biavlerforeningen.

Mere om bier og honning

Det anslås, at der er omkring 100.000 bifamilier i Danmark.

Den danske honningproduktion dækker halvdelen af det danske forbrug af honning.

Der kan høstes 30 til 50 kilo honning per bifamilie om året - udbyttet varierer dog meget og afhænger blandt andet af vejret og udbuddet af blomstrende planter.

Hovedparten - 93 procent - af de danske biavlere er fritidsbiavlere og de har i gennemsnit ni bifamilier hver.

Danmarks Biavlerforening har 5500 medlemmer og 80 lokalforeninger fordelt over hele landet.

- Honning og de øvrige produkter fra bierne er rene naturprodukter, og de er resultatet af biernes vigtige bestøvning af blandt andet landbrugsafgrøder. Og så er der uanede muligheder for at bruge produkterne i husholdningen. Du kan for eksempel bruge honning til at bage brød med og lave marmelade af. Og til aftensmaden kan du nyde en øl, som du selv har brygget på honning, siger Arne T. Henriksen.

Biernes produkter kan også bruges til læbepomade, håndcreme, vokslys og voks til læderpleje.

- Og som biavler ved du, hvor biernes produkter stammer fra, nemlig fra omgivelserne omkring dit hjem, påpeger biavlerforeningen, der på denne årstid står klar rundt om i landet med begynderkurser i biavl.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Ingen er som alle andre

Holstebro Onsdag

Når mobilen motioneres

Holstebro Onsdag

Daginstitution er vild med vilje

Annonce