Annonce
Holstebro Onsdag

Flere tusinde sten sætter sit præg på haven

Uffe Krarup og Jeanette Løftgaard deler glæder over deres skønne have. Foto: Morten Stricker
Haveinteressen blev genfødt hos Uffe Krarup, da hans haveglade kæreste flyttede ind.
Annonce

Holstebro: Som barn blev Uffe Krarup, 61, tvunget til at arbejde i familiens have. At lære at lave mad og passe en have var et krav fra hans far, Rikard.  Det gav gnister.

Flere tusinde sten er med til at sætte tit præg på haven. Foto: Morten Stricker

- Jeg hadede faktisk havearbejdet dengang, husker Uffe Krarup.

Mene noget godt kom der ud af det på længere sigt. I dag er han rigtigt glad for sin have - en glæde han i høj grad deles med kæresten Jeanette Løftgaard, 55.

Pigstensbelagte stier guider rundt i haven. Foto: Morten Stricker

Faktisk blev haveinteressen vakt allerede, da han købte sit første hus i 1986. Hvor haven blev opbygget med hjælp af faren.

Og da han byggede et helt nyt hus på en grund på Wagnersvej i 1995, blev det med både store ambitioner og armbevægelser for  haven. Blandt andet med en havedam og masser af sten. Op mod ti ton sten, anslår han.

En blomstrende have. Foto: Morten Stricker

- I et land uden bjerge og klipper synes jeg, det er fint med et modspil, forklarer han.

Annonce

Flere tusinde sten

Via kunsteren Paul M. Cederdorff fik han kontakt til et stenbrud i Birkesig på Djursland.

- Her har store isskrusninger under istiden samlet meget forskellige sten fra både Norge, Sverige og Østeuropa, fortæller Uffe Krarup.

Uffe og Jeanettes have

Uffe Krarup og Jeanettes have, Wagnersvej 94, Holstebro, var med i årets åbent-have-arrangement i Holstebro Havekreds.

Den store have har mange store træer, mange rum, stauder og planter og er præget af flere tusinde sten.

Uffe Krarup er daglig leder af den grafiske virksomhed Johansen Grafisk. Jeanette Løftgaard er sekretær på Tvis Skole

Flere tusinde af stenene ligger nu i haven på Wagnersvej, blandt andet i forskellige plateauer.

Uffe Krarup og Jeanette Løftgaard deler haveglæden, men det er Jeanette, der påtager sig den store del af vedligeholdelsen. Foto: Morten Stricker

Et særligt stort klippestykke ligger i kanten af havedammen, hvor vandet risler ned over den. Det er hentet hos Espersens Stenhuggeri i Holstebro - og har givet indehaveren varige men. Da den 700 kilo tunge sten skulle bakses på plads ved håndkraft af otte mand, var de ved at tabe den - og Uffe Krarup fik selv en skade i ryggen, som han stadig lider af.

Vandet risler med på det 700 kilo tunge klippestykke. Foto: Morten Stricker

En skilsmisse i 2009 fik ham til at miste interessen for haven - men den blev genfødt for tre et halvt år siden, da kæresten Jeanette flyttede ind.

Annonce

Livslang interesse

Jeanette Løftgaard har altid interesseret sig for haver, og opbyggede en flot have i Tvis, som hun flyttede til for 25 år siden.

Uffe Krarup kan lide den japanske stil, der også luftes i haven. Foto: Morten Stricker

Nu blomstrer hendes haveidéer på Wagnersvej.

- Jeanette er meget arbejdsom og god til at sætte i scene. Det kan nu tydeligt ses på vores have, roser Uffe.

Hun har blandt andet udvidet havens sortiment med flere stauder og nye hostaer. Og det er hende, der lægger langt de fleste arbejdstimer i haven. Det er typisk en dag i weekenden og et par timer tre dage i ugens løb.

- Jeg synes, det er skønt at arbejde i haven. Jeg slapper rigtig godt af og får tømt hovedet, forklarer hun.

Den smukke have har mange rum. Foto: Morten Stricker

Hun har ikke det mindste imod selv at tage en stor tørn og give kæresten lov til at tage på golfbanen flere gange i ugens løb.

Til gengæld nyder de gerne i fællesskab deres smukke have.

- Ikke mindst nu, hvor haven står virkeligt skarpt, og der er et rigt liv med både fugle og fisk, siger Uffe Krarup.

 Jeanette Løftgaards evne til at organisere sætter et klart aftryk på haven. Foto: Morten Stricker

Det havde godt haveinteresserede glæde af torsdag den 18. juni, da haven indgik i åbent-have-arrangementet i Holstebro Havekreds. Hvor gæsterne ud over at nyde den smukke have også fik fornøjelsen af at sætte tænderne i Jeanettes bagværk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce