Annonce
Holstebro Onsdag

Forår

Klummefoto. Peter Vinge Koustrup. Foto: Johan Gadegaard

Kender du det, at du sidder i din bil på en kold dag, hvor solen bare føles varmere og rarere?

Du tager dig selv i, at du søger over i solsiden, når du går en tur, du stopper op og nyder solen og mærker, at det føles SÅ dejligt at mærke solens stråler. Du søger efter solen. Du beder om udeservering på cafeen, selvom det måske kun er 10 grader.

Det er forår – det er de første tegn på foråret, der gør, at jeg holder allermest af den årstid.

Annonce

OK, sommeren - med varmen, sommerferien, lyse nætter, grill og rosé, eller efteråret med sensommeraftenerne, farvespillet i træerne, havearbejdet, der går på hæld, eller vinteren med frostklare morgener, sne, jul – jow jow, det er fantastisk. Men det er alligevel overgangen fra vinter til forår, som for mig -  er det bedste.

Alberte Windings smukke sang ”Lyse nætter” er jo nærmest blevet hver mands eje – ikke mindst grundet fællessangen under Coronaepidemien. Her skildrer hun netop det, jeg føler:

”Nu kommer fuglene igen

Og lyset vælter pluds´lig ind

Det kommer gennem alle sprækkerne

Lyser nætter er tilbag´.”

Det er vel det, at lyset er der i kraft af mørket. Kender vi til mørket og gennemlever det, mærker vi lyset desto stærkere, når det bryder frem.

Og det gør vi i Danmark – takket være de fire årstider.

Min absolutte yndlingssang – ”You´ll never walk alone” – som synges af os fans af fodboldklubben Liverpool FC, indeholder det samme løfte: ”at the end of a storm, there´s a golden sky”. At solen altid vil titte frem på et eller andet tidspunkt, og varme os.

Om det er årstidernes skiften – bogstaveligt talt - og helt konkret er sol og varme, eller om det er i overført betydning, at når noget i livet driller, så kommer vi som regel over det på en eller anden måde.

Uanset hvad – så er det livsbekræftende.

Og så bliver mit ellers gode humør bare lige ti procent bedre her i foråret. Stille og roligt bliver buske, grøftekanter og træer grønne. Det bliver varmere – vi kan gemme vintertøjet væk, og hive sommertøjet frem – ”hamskifte” kaldes det i dyrenes verden.


Det er vel det, at lyset er der i kraft af mørket. Kender vi til mørket og gennemlever det, mærker vi lyset desto stærkere, når det bryder frem.

Peter Koustrup

Det er lyst, når vi står op, og det er lyst, når vi kommer hjem fra arbejde igen. Vi skal i haven – mælkebøtterne kommer frem i græsplænen (ja, det er jeg så IKKE så glad for…). Vi er ude!

Og vi nyder det – for vi ved jo godt, at om få måneder, så går det den anden vej igen – mod løvfald, mørke vinteraftener og hyggenygge under tæppet i stuen. Takket være de fire årstider.

Det er også her i foråret, at fodboldturneringerne bliver afgjort. I dette forår kan jeg mærke fornemmelsen endnu tydeligere – Liverpool FC har fortsat muligheden for at vinde hele fire titler – og HB kæmper fortsat med om oprykning til divisionerne. Det emmer af spænding og af forår. Det gør det også i Gråkjær Arena, hvor TTH herrerne kæmper for livet i ligaen. Kom nu TTH – I klarer den!!!!!

Denne klumme er udtryk for skribentens egen mening - og afspejler ikke nødvendigvis avisens holdning.


Annonce
Holstebro Onsdag

Årets TTH-spiller er kåret

Annonce
Holstebro Onsdag

Brugte briller kan gøre stor gavn igen

Annonce
Holstebro Onsdag

Hun har nået pensionsalderen, men fortsætter i jobbet: - Jeg kan bare ikke lade være

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Holstebro Onsdag

Pantdonation støtter fodboldhold for børn med særlige behov: - Fællesskabsfølelsen er ikke til at tage fejl af

Holstebro Onsdag

Byfesten i Borbjerg Hvam vender tilbage

Holstebro Onsdag

Fotoudstilling om de rodløse i vores samfund: - Jeg vil give de hjemløse en stemme og et ansigt

Holstebro Onsdag

Tag på vandet med Holstebro Surf Klub - og måske hele vejen til Thorsminde

Holstebro Onsdag

Logan og Helmig-jam: Kulturperlen skyder sommeren i gang med dobbeltkoncert i Lystanlægget

Holstebro Onsdag

Farverig udstilling på café

Holstebro Onsdag

Teater om den europæiske ligestillingsdrøm i opløsning

Holstebro Onsdag

Familiebutik har byens bedste service: Vi gør, som vi gerne selv vil behandles

Holstebro Onsdag

Sæt pris på hverdagene - dem er der nemlig flest af

Holstebro Onsdag

Nu begynder din fjernvarme at stige: - Jeg har allerede siddet med trøje og tæppe indenfor, så jeg kunne skrue ned for varmen

Holstebro Onsdag

Klager over Interflora tikker ind: - Hjælp os med at sprede budskabet

Holstebro Onsdag

Foredrag: Er der en styrke gemt i magtesløsheden?

Annonce